472
De første Schweizerkonditorier i København
lige og heldovne gode Hoveder føre paa Minis Kaffe
hus.
Aaret efter, at Mini havde aabnet sin Kafé, udstedtes
en Forordning, som nær var blevet skæbnessvanger for
Schweizerkonditorierne. Det var »Forordningen af 18.
Oktober til Indskrænkning af Conditorier og Restaura
tioner«1), og dens Hensigt var at indskrænke »den skade
lige Mængde af Conditorier og Restaurationer af det
Slags, der vedligeholdes fornemmelig ved Fremmede«.
Loven var rettet mod de mange Udlændinge, der havde
slaaet sig ned i København og Købstæderne som Kon
ditorer og Restauratører, og det blev nu fremtidig fo r
budt disse, baade danske og fremmede, at antage Op
vartere, oplære Drenge eller holde Svende, som ikke var
indfødte, dem undtagne, som allerede ved Forordningens
Publikation bevislig i Danmark var anbragt ved oven
nævnte Næringer. Ligeledes bestemte Forordningen, at
ingen Udlænding herefter vilde kunne erholde Bevilling
til Konditori eller Restauration.
Det ha r rimeligvis været Laugskonditorerne, de ind
fødte Kukkenbagere, der ha r arbejdet paa at l'aa den p aa
gældende Forordning udstedt, saa der kunde blive sat en
Stopper for yderligere Tilgang af Udlændinge til deres
Næringsfag.
Der blev dog set en Del gennem Fingre med Fo ro rd
ningens Haandhævelse, og der blev ikke saa sjældent
givet Dispensation, naar Forholdene talte derfor; saaledes
fik, som før omtalt, den fremmede Monigatti Konditor
bevilling i 1824.
I det store og hele gav Loven af 18. Oktober 1820 dog
Stødet til, at det fremtidig blev de Indfødte, der gik i
Lære hos og tog Lære af de indvandrede Schweizere, saa
ledes at den senere københavnske Konditorstand i Virke-
1)
»Kong Frederik den Siettes Forordninger for 1820«, Pag. 136.
— Schous Forordninger.




