179 / 327
tor her i Landet, en saakaldt Paternoster-Elevator paa Københavns dengang
ny Raadhus, og den har trofast været i Funktion siden da. Ved den Slags
Elevatorer er Stolene eller Kupeerne ophængt i Kæder og vandrer uafbrudt
rundt. Selve Ophængningsmaaden har været kendt fra gammel Tid og det
underlige Navn stammer fra Ligheden med de katolske Rosenkranse. T itan
har siden udført en halv Snes Anlæg af denne Slags i forskellige Institutioner,
blandt andet i Rigsdagen.
T itan har ligeledes Æren af at have bygget Landets første rullende Trappe
eller Escalator, udført i 1927 for Crome & Goldschmidt, til Juleudstillingen,
som den nær havde taget Luven fra! I de første Timer, den var i Gang, blev
den passeret af ikke mindre end 50.000 Mennesker og der maatte Politi til
at regulere Tilstrømningen.
T itan’s Elevatorafdeling har haft en lang Række Leverancer til de køben
havnske Teatre. Det tyske Firma, som i 1908 byggede Scenen med Tilbehør
til Det nye Teater, overdrog Titan at lave de hydrauliske Trykanlæg til Jern
tæppet og tre Sceneelevatorer, foruden Dele til den foreløbige Drejescene, samt
det automatiske Varmereguleringsanlæg i Taget. Da Brandvæsenet i 1916
kasserede Det kongelige Teater’s gamle Jerntæppe, fik Titan Ordre paa det ny,
der blev lavet med hydraulisk Drivkraft, saa at det trods den kolossale Vægt
— 4-| Tons — standser saa blødt mod Scenegulvet, at der ikke mærkes det
mindste Stød. Andre Jerntæpper er fremstillet til de fleste københavnske Teatre.
En særlig stor Opgave var Bygningen af Det kongelige Teater’s store Dreje
scene, en Jernkonstruktion, 6 Meter høj og 15 Meter i Diameter, af et Omfang
som Rundetaarn. Anlægget, hvis Staalhjul løber paa en Skinne, drejes af et
elektrisk Spil og er forsynet med en Række mindre Elevatorer og andre Finesser.
Samtidig med Drejescenen blev der ogsaa bygget adskillige større og mindre
Sceneelevatorer, og i den Tunnel, der er mellem Stærekassen og det gamle
Teater, blev der indrettet en 19 Meter lang Elevator, der kan bringe Dekora
tionerne fra Anneksscenen, hvor der intet Opbevaringsmagasin er, ned paa
Fortovet i Tordenskjoldsgade. Stærekassen fik samtidig, 1930, sin egen Dreje
scene. Det var iøvrigt ogsaa Titan, som i 1939 efter Forslag af Skuespiller Poul
Methling udførte det specielle Anlæg, ved hvilket man, naar Kapellet ikke
medvirker ved Forestillingen, kan udnytte en Del af Orkestergraven, saa der
bliver nogle haardt tiltrængte ekstra Tilskuerpladser.
T il National-Scala udførte Titan mange Installationer, nemlig foruden
Personelevatorer og en Mængde Køkkenelevatorer, samt Sceneelevatorer, tillige
Orkesterplatformen, paa hvilken et indtil 45 Mands stort Orkester befordres
174