178 / 327
af Elevatorerne i Almindelighed har taget forskelligt Udseende efter de for
skellige Tiders skiftende Smagsretninger, fra 90ernes snørklet romantiske
Gitterværk til vor Tids mere nøgterne Bure af Glas og forkromet Staal.
Bortset fra de adskillige Tilfælde, hvor Elevatorskakten ikke er bygget ind
i et aabent Trapperum, men mere diskret anbragt jævnsides Opgangen, skjult
bag glatte Dørflader i vor Tids enkle Stil, som i Flertallet af moderne
Beboelsesejendomme. Titan har dog ogsaa været stillet overfor den Opgave
at skulle passe en Elevator ind i et ældre Trappeinteriør, saaledes i National
museet og Det kgl. Theater. Elevatoren i Nationalmuseet har sin egen Historie.
Den blev bekostet af en Velynder, der skænkede et større Beløb til Museet paa
Betingelse af, at der blev installeret en Elevator, saa ogsaa ældre og daarligt
gaaende Mennesker kunde gøre sig bekendt med de nationale Skatte. Og Titan
byggede Elevatoren efter Arkitektens Ønsker. Den gør sin Nytte, skønt den
unægtelig ikke pynter i det
ellers saa smukke 18de Aar-
hundredes Trapperum.
Det vilde sikkert ikke
have hjulpet, om man havde
forsøgt at bygge den i den
gamle Stil! Saadant lod sig
bedre gøre i Det kgl. The
ater, hvor T itan ogsaa i den
seneste Tid har installeret
en Elevator op til Majestæ
ternes Salon.
Ligger det usædvanlige
ved de sidstnævnte Installa
tioner nærmere i Udsmyk
ningen end i det tekniske,
saa har T itan ’s Elevator
afdeling til andre Tider væ
ret stillet overfor større og
mere vanskelige Konstruk
tioner.
Saa tidligt som Aar 1900
i
i
/~r-<*
i
r
Montage af Elevator-Kontroller.
leverede Titan den første
.
,. .
_
,
Er Elevatorerne forenklet i detYdre, er Maskineriet til
G
en-
stedsegaaende Personcleva-
gæld blevet mere kompliceret end i ældre Tid.
173