182 / 327
forskellige Typer, Svingkraner, Brokraner, Vippekraner, hvad de nu hedder.
Deres Jernkonstruktioner ligesom spinder Havnen ind i Netværk, fint og
let, ja næsten spindelvævstyndt, naar man ser det paa stor nok Afstand. Mere
haandgribeligt, naar man kommer paa nærmere Hold. Og lad saa Kranerne
i mange Tilfælde være af udmærket æstetisk Virkning, saa er det natur
ligvis deres Nytteevne, deres store Arbejdskapacitet, som har fremmet deres
Udbredelse. Den er i vore Dage ikke begrænset til Hovedstadens Havn alene.
Kommer man sejlende til vore Købstæder, er det første Øjet møder, ofte den
flittigt arbejdende Kran paa sin høje Jernbro.
Denne Ændring af Havnebilledet, det være sig i Hovedstad eller Provins,
er Resultatet af en Udvikling, som begyndte for ikke meget mere end halv
hundrede Aar siden, en Udvikling, der tog sin Start paa Initiativ af det samme
Firma, som ogsaa havde saa stor Andel i Udviklingen af Elevatorerne her i
Landet.
I Aaret 1893 installerede Marstrand, Helweg & Co. de to første Hun t’ske
Kullosningskraner paa Københavns Vestre Gasværk.
Skønt dette Anlæg i Princippet stemte overens med senere, der skulde tjene
samme Formaal, adskilte det sig baade i Udseende og Konstruktion fra disse,
idet det helt igennem var udført af Træ.
Det var det Materiale, som man i overvejende Grad havde brugt til at
bygge Kraner af i disses hidtidige Tilværelse.
Det er med Kranerne, som med Elevatorerne. De har været kendt i
umindelige Tider. Slaar man et Reb over en fremspringende Gren for at
trække et eller andet tilvejrs har man jo Systemet, et Treben kan paa sin Vis
tjene lignende Formaal, og Vippebrønden, som den fandtes i de gamle Lands
byer, er i al sin Simpelhed egentlig ogsaa en Slags Kran. Men Romerne har
ved deres større Byggeforetagender i en vis Udstrækning anvendt mere sindrigt
konstruerede Kraner, navnlig Bukkraner, og Miniaturer i de middelalderlige
Haandskrifter viser, at Svingkranen i dens enkleste Form, Udliggeren, der
kan drejes om en opretstaaende Akse, har været i Brug, naar man byggede
de store Katedraler, ligesom man i Hansestæderne benyttede Kraner til Los
ning af Skibe — særlig kendt var den nu velsagtens ødelagte smukke Krantor
i Danzig, som blev opført i 1442. Lionardo har ogsaa syslet med flere Kran
typer, deriblandt en, som skulde tages i Anvendelse ved nogle større Kanal
anlæg, og hvis Drivkraft blev tilvejebragt ved en Okse, som paa udspekuleret
Maade trak Kranen ved sin egen Vægt. Forsaavidt var Princippet et lignende
i de Kraner, ogsaa den i Danzig, der blev trukket af Mænd i en Trædemølle.
,2*
177