184-185 / 327
Ogsaa Københavns Havn havde andre Kraner end de to store Mastekraner,
af hvilke den ene er borte. Mindre Svingkraner har været almindelige til Los
ning af Skibe, og paa Orlogsværftet var der i 1870erne en Dampkran. Det
var sikkert ellers den manglende Evne til at skaffe Drivkraft, som gjorde,
at de større Kraner ikke blev mere almindelige før hen imod Slutningen af det
19de Aarhundrede.
Ogsaa Oprindelsen af selve Navnet: Kran, vidner om Begrebets høje Ælde.
Vi har overtaget det fra plattysk og tænker følgelig ikke paa dets gamle Be
tydning eller Afledning. Ordet maa sættes i Forbindelse med Navnet Kraniche,
Trane, naturligvis paa Grund af Maskinens Lighed med denne langhalsede
Fugl. Og det ikke blot paa Tysk. Baade i germanske og romanske Lande
gør det samme Forhold sig gældende. The crane, la Grue, la Grua og Cigonal
betyder henholdsvis paa Engelsk, Fransk, Italiensk og Spansk baade Kran og
Trane, og hvad der ellers er gaaet helt i Glemmebogen, paa gammelt Dansk
havde Navnet Kran ogsaa samme dobbelte Betydning.
Nu talte man i 1893 slet ikke om Kraner, derimod om Hun t’ske Elevatorer.
Kullosningskraner er en noget yngre Betegnelse. Derimod havde Marstrand,
Helweg & Co. paa det Tidspunkt allerede leveret forskellige andre Slags Kra
ner, baade Svingkraner og Løbekraner, de største til det i 1882 byggede Hel-
178
D et danske Kulkompagni s, af Marstrand, H elweg & Co. paabegyndte og efter Sammenslutningen
i Titan’s Navn fuldførte, Losningsanlæg i Frihavnen.
Det gengivne Snit viser skematisk Indretningen med Parabelkran, automatiske Baner, Siloer og Kul
pladser. Sammenlign iøvrigt Billedet Side 93. (Efter „Den tekn. Forenings Tidsskr.) 1897-98.
singør Skibsværft, nemlig henholdsvis en 15-Tons Løbekran og to 10-Tons
Svingkraner, mens man havde opstillet mindre af samme Art, dels i Firmaets
egne Værksteder paa Vesterfælledvej, dels hos det Firma, man snart skulde
komme i Samarbejde med, Koefoed & Hauberg paa Tagensvej, og endelig
paa Orlogsværftets Tøjhus. Disse Kraner var dog af Jern eller Staal, modsat
de Hunt’ske paa Gasværket, og det tiltrods for at disse i deres Art var det
mest moderne, man dengang kunde byde paa.
Takket være Marstrands Ophold i Amerika kom Fabrikken paa Vester
fælledvej til at indføre nogle af Tidens mest epokegørende Opfindelser paa
det danske Marked. Man huske paa Tipvognene — og Elevatorerne — og nu
Lossekranerne. Om Marstrand har kunnet iagttage disse og deres Virkning
allerede, da han var i Staterne, skal lades usagt. Det var gennem hans Fætter
Julius Marstrand i New York, at Firmaet kom i Forbindelse med C. W. Hunt
Co. i samme By og fik overdraget Fabrikationen af dette Firmas moderne
Losningsanlæg for Skandinavien. De to Elevatorer eller Kraner paa Vestre
Gasværk udgjorde kun en Del af Anlægget. Udliggerne var drejelige for at
skaffe Plads, naar Skibene skulde forhales langs Kajen, men stod fast under
selve Losningen. Naar Spandene, tubs, som de kaldtes, var fyldt ved Haand-
kraft i Fartøjets Last, blev de halet til Vejrs ved at Løbevognen bevægede sig
179