190 / 327
var taget i Entreprise af Firmaet Blom, Saabye og Lerche, hvis ledende In
geniør var Wilhelm Barkhuus, senere Underdirektør paa Titan, og Kranen
skulde først anbringe store Betonkasser paa deres Plads i Brændingen for der
efter at fylde dem med svære Betonblokke. Dens Kapacitet var 100 Tons.
Hørte en saadan Opgave til de mere sjældne, som blev stillet T itan — et
lignende Anlæg blev nogle Aar senere ved Entreprenørfirmaet Monberg solgt
til Marokko — saa blev der samme Aar leveret en elektrisk Svingportalkran
til Frihavnen, en Leverance som skulde blive fulgt af adskillige af samme
Slags, idet Havnekraner til Stykgods blev mere og mere almindelige, og
fortsat blev der leveret Kullosningsanlæg. Efter at have undersøgt forskellige
saadanne rundt i Europa overdrog det engelske Admiralitet Titan at projek
tere et Losseanlæg i Devonport. Man maatte imidlertid nærmest nøjes med
Æren, fordi det skulde udføres af et engelsk Firma, og havde endda ikke Lov
til at reklamere med denne Fjer i Hatten.
løvrigt opstod der nu en ny Type Kullosningsanlæg. 1906 byggede Titan
den første Brokran for Firmaet Alfred Christensen & Co. ved Kalvebod
Brygge i København. I Stedet for som før at være stationær ved Havnekajen
kunde Løbevognen med sin Gribeskovl nu paa den lange Bro køre ind over
Kulpladsen, saa de automatiske Baner blev overflødige. Der blev i Aarene
inden 1914 udført adskillige af denne og andre Anlægstyper, baade herhjemme
og i de skandinaviske Lande, hvor Titan efterhaanden vandt Terræn, og der
blev opstillet to store Brokraner paa St. Thomas. Siden blev denne Type for
bedret, idet Løbevognen, der kun kunde bevæge sig i lige Linie, blev erstattet
med en kørende Svingkran. Det første Anlæg af denne Art blev udført til et
Kulfirma, Importkompagniet i Kalundborg 1913. Fordelene ved dette System
var navnlig, at Broen ikke behøvede nogen Udligger, som kunde være til Gêne,
naar den skulde flyttes langs Kajen, og at den i det hele taget ikke skulde
flyttes saa tit, fordi Svingkranen kunde spænde over 15-20 Meter til begge
Sider af den. Hvor man ikke havde Bunkerkulforretning, var denne Type me
get anvendelig. Imod Slutningen af forrige Verdenskrig, da Jernpriserne steg
stærkt, blev det imidlertid meget bekosteligt at bygge de bevægelige Jernbroer
og man gik derfor i større Omfang over til at anbringe den bevægelige Sving
kran paa en fast Betonbro, af større eller mindre Længde, alt efter Pladsen,
hvor den skulde anvendes. Et saadant Anlæg havde T itan allerede før Krigen
byêêet f ° r et Kulfirma i Stockholm, og Typen viste sig meget hensigtsmæssig
for Anlæg med forholdsvis lille Facade imod Kajen. Derfor har den ikke
mindst bidraget til at gøre Kranerne almindelige i Provinsen.
184