186 / 327
opad den skraatstillede Bom og inde i Taarnet tømt i en Vogn, som derefter
ad de Spor, der var lagt inde i Lagerrummene, kørte til sit Bestemmelsessted
og efter at have afsat sit Indhold atter løb tilbage under Tragten. Altsammen
skete automatisk. En enkelt Mand kunde dirigere hele Manøvren. Man skulde
kun have Folk til at fylde Spandene nede i Skibets Last. Det siger sig selv,
at det betød en kolossal Forbedring i Forhold til den gammeldags Metode, da
Kullene blev skovlet i Tønder, disse hejset op ved et Spil og derefter trillet
ind og tømt i Lagerrummene, og alligevel var det økonomiske Resultat over
raskende. Det viste sig at Besparelsen ved Driften i det første Aar, efter at
Anlægget var taget i Brug, beløb sig til 92.000 Kr., eller nok saa meget som
Anlægssummen for selve Elevatorerne og de automatiske Baner!
Der gik da heller ikke mere end et Par Aar, inden Firmaet blev stillet
overfor en større Opgave af samme Art, saa stor at man maatte udvide for at
kunne magte den, og som det foran er fortalt, førte dette til Sammenslutningen
med Koefoed & Hauberg, saaledes at det vel var Marstrand, Helweg & Go.,
der i 1896 ved Ingeniør Garde projekterede og paabegyndte Anlægget, men
A/S Titan, der fuldførte det, saa det kunde aabnes for Driften i Foraaret 1898.
Det var det ny Firma, Det danske Kulkompagni’s Anlæg i Københavns nye
Frihavn. Systemet var forsaavidt det samme som ved Vestre Gasværk — i
udvidet og forbedret Form. De fire, senere fem Elevatortaarne var bygget
af Staal. De kunde flyttes paa Spor langs Kajen ligesom Kranerne paa Vestre
Gasværk, men Udliggeren var i Modsætning til disses bevægelig og af en
mærkelig snabellignende Form, som skyldtes Hensynet til Gribeskovlen eller
Dampskovlen, som man dengang sagde.
Dette Instrument var en Efterligning af de automatiske Skovle, man alle
rede i nogen Tid havde anvendt ved Gravemaskinerne. Man havde ogsaa i
sin T id prøvet det paa Gasværket, men opgivet det, fordi man ikke havde
tilstrækkelig Dampkraft, og tiltrods for at Anvendelsen øjensynligt frembød
meget store Fordele, ja næsten kunde betegnes som en Revolution paa Om-
raadet. Maskinisten, som man kaldte ham, der i Forvejen havde udført flere
Mænds Arbejde, kunde gøre endnu flere overflødige. Faktisk blev der kun
Brug for Kullempere til at skovle Kullene frem i Lasten, saa Dampskovlen
kunde naa at tage dem. Da Kulkompagniets Anlæg var forsynet med et selv
stændigt Kedelanlæg, var der intet til Hinder for at bruge Dampskovlene,
og det med stor Fordel.
Dengang alt gik med Haandkraft, havde man ved Losningen af en Kulbaad
gerne haft 12 Mand i Gang ved hver Luge, og de kunde losse 100 Tons i
180