124 / 392
Ude
117
fra Schweiz. Emigranterne fra 1848, den tyske Frihedskamps
Ofre, var vendte hjem efter et tyveaarigt Ophold i de nord
amerikanske Fristater og bragte et Pust fra fjerne Lande og
Forhold med sig. Hjemmefødnings-Væsenet i Kjøbenhavn
tog sig i Sammenligning med Alsindet i Berlin dobbelt sørge
ligt ud. Og med den Indbildning, at der i Danmark fandtes
mere Frihed end i Prøjsen, blev der hos mig til Gavns
ryddet op.
Hvad Aandsfriheden angik, der af nærliggende Grunde
laa mig mest paa Sinde, var overhovedet slet ingen Sammen
ligning mulig. Den Forskningens Frihed, for hvis Aner
kendelse jeg kæmpede i Danmark, var i dette Samfund gen
nemført, en Sag, paa hvilken der ikke spildtes Ord. Jeg
kom sammen med Hundreder af Mennesker, tilhørende for
skellige Livsstillinger og politiske Retninger, men traf saa at
sige aldrig Nogen, hverken Mand eller Kvinde, der havde
noget Forhold til positiv Religion. Dette Land var mer end
noget andet Fritænkerlandet. Universitetsprofessorer og Stu
denter, Købmænd og Politikere, Skribenter og Redaktører,
Adelsmænd og højfornemme Damer, Diplomater og Officerer,
ældre Fruer, unge Koner og Piger, alle betragtede de den
Teologi, i hvilken den danske Almenhed levede og aandede,
som et Stykke Middelalder, de ikke blot havde bag sig, men
for hvilket de havde tabt Interessen. Og lige saa lidt spildte
de Ord paa deres Fritænkeri.
5
10
.
Om det sociale Spørgsmaal taltes der fordomsfrit og
lidenskabsløst; Intet lignede den fjantede Forskrækkelse, der
havde mødt den begyndende Arbejderbevægelse i Danmark.
De fleste betragtede Socialismen som en Vranglære, men
uden Had eller Vrede. -Netop i disse Krese havde desuden