119 / 392
112
Ude
af Antiken. Og jeg vil være gal, om jeg véd, hvad Her-
bartianerne vil; Ingen tror mere paa dem.
„Den nærværende Reaktion imod Filosofien har to Aar-
sager: Feuerbach har, da vi var unge, sprængt Hegel, og
Naturvidenskaberne fortrænger al Forhaands-Spekulation.
„Den ny Æstetik forholder sig til den spekulative som
Naturvidenskab til Naturfilosofi; den søger Love ad Induk
tionens Vej. Den sande Æstetik er først en Fantasiens
Logik (der svarer til hvad man ellers kalder den formelle
Logik), den, som f. Eks. raader i Eventyret, dernæst en Ma
terialets Grammatik, jeg mener de af Stoffets Beskaffenhed
udledede Stillove. Lessing forsøgte en saadan Grammatik i
sin
Laokoon,
Freytag i sin
Dramets Teknik,
Anselm Feuer-
bach i sin
Den vatikanske Apollo.
Sand Æstetik er der
næst Fantasiens og Kunstens Historie. Ganske vist er de
almene Love faa, men netop som Grammatikens. Ogsaa
Grammatiken forandrer sig, alt som Sproget udvikler sig.
Visse Stillove er dog ubrydelige, de som afhænger af at
Stenen er tung og sprød, eller af at Dramet har Dialogform.
Men Pokker i Vold med Katederæstetiken!
„Naar man som ung kommer til Rom, falder alle Kate
gorierne som Skæl fra Ens Øjne. Folk som Zimmermann
i Wien har Ingenting set. Det eneste Gode, Vischer har
skrevet, er hans Ungdomsarbejder i
Kritische Gänge;
nu
haaner han selv sin Æstetik; men naar han skal bedømme
noget, falder han paany tilbage til sine Kategorier, das Er
habene, das Komische osv.“
Hvad der under disse Samtaler forundrede Hettner og
mig i lige Grad var den fuldstændige Enighed, hvori vi be
fandt os uden nogensinde at have jævnført vore Anskuelser.
Hettner kunde denne Enighed være ligegyldig; men mig gav
den Tryghed. Thi jeg oplevede paany, som to Aar tidligere
overfor Stuart Miil, at mit Instinkt havde ledet mig rigtigt,