127 / 392
120
Ude
Mand, han, hvis Færd overalt betegnedes med Stikordet
Hensynsløshed
— hvilket Indtryk gjorde det ikke paa mig,
da jeg i et af hans Breve ved Gennemlæsning stødte paa
Sætningen:
Ich bin umgekehrt lange nicht rücksichtslos
genug, eher feige.
Den Sætning satte Staal i min Ryg.
Den passede paa mig, var som skrevet for mig. Jeg havde
jo, for at faa mine Lærdomme til at glide ned, ladet mig
forlede eller overtale til et Maadehold i Polemiken, der
havde vist sig aldeles unyttigt. Fra nu af var der ikke den
Magt paa Jorden, der skulde bevæge mig til at give Køb.
12
.
I denne Stemning var jeg, da jeg i Berlin for første
Gang gennemløb nogle af Ferdinand Lassalles Flyveskrifter.
Som Indledning til Studiet af dem gennemlæste jeg Spiel-
hagens udmærkede Roman
In Reih’ und Glied,
til hvis
Hovedperson, Leo, Lassalle har staaet Model. Jeg havde
da lige lært Friedrich Spielhagen personligt at kende. Han
stod paa Højden af sin Almenyndest, var frisk, veltalende
og gæstfri. Den røde Radikalisme i hans Bøger tiltalte mig,
især som den kom til Orde i Romanen om Lassalle, fast og
fri for Deklamation.
Lassalles egne Smaaskrifter ramte mig personligt, slog
ned i mig som længe ikke noget Trykt havde gjort. Ikke
ved deres Form; thi den var ofte smagløs; ikke ved deres
Indhold; thi hverken ældre tysk Politik eller Statsøkonomi
laa mig særligt paa Hjerte; men ved den Personlighed,
som her fik Udtryk, jernhaard, derfor ubøjelig, overlegen
ved Kundskab og Klarhed, derfor skridende hen over offi
cielle Anklageres og private Angriberes Modstand, som eksi
sterede den ikke, ikke desmindre i høj Grad politisk, og