Previous Page  361 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 361 / 392 Next Page
Page Background

354

Arbejde og Anerkendelse

man siger, men med stadigt stigende Varmegrad. Gamle

Liebenberg var den mest begejstrede Literaturelsker, Dan­

mark har frembragt, og som Personlighed mærkværdig fordi,

som jeg engang har udtalt det, hans Hjerte var blødt, men

hans Hals var haard. Han var en oprigtig Tilbeder af

Poesien; men tillige en djærv Hader af Kristenheden, og

han var dog født 1810. Den Tale, jeg holdt til ham, bad han

mig nedskrive, og den findes i hans efterladte

Erindringer

.

Han har opdraget og udviklet et stort Antal yngre Mænd

ligefra Digteren Hostrup til Billedhuggeren Brandstrup. Alle

de, han opdrog, forblev ham tro.*)

23.

Han havde i det Punkt større Held med sig end jeg.

Altsom jeg arbejdede mig i Vejret blev jeg, der for den

ældre Slægt stadigt var Genstanden for Afsky, for den yngre

Forfatterslægt i Norden mere og mere Brugsgenstanden. I

Berlin blev jeg bombarderet med Bøger, man bad mig om­

tale, og med Manuskripter, man bad mig gennemlæse og

rette. Fru Edgren sendte mig sine Noveller i Haandskrift

fra Stockholm, og Hr. Alfred Ipsen sine Digte i Haandskrift

fra Kjøbenhavn. Under mit daværende Ophold i Danmark

blev jeg stærkt belejret af den skrivende Ungdom. Jeg

gennemlæste vel Halvdelen af den Literatur, der skulde ud­

komme til Jul. Der var dem, der viste mig uegennyttigt

Venskab som Sophus Schandorph, med hvem det ogsaa var

en Lyst at samarbejde. Jeg gav ham Kanevasset til den lille

Fortælling

Victor Hugo i Newport

, som han udførte. Der

var andre, hvis Overhæng plagede mig.

Imellem dem var der en, som i de Aar havde debuteret,

*) Samlede Skrifter II 215 ff.