361 / 392
354
Arbejde og Anerkendelse
man siger, men med stadigt stigende Varmegrad. Gamle
Liebenberg var den mest begejstrede Literaturelsker, Dan
mark har frembragt, og som Personlighed mærkværdig fordi,
som jeg engang har udtalt det, hans Hjerte var blødt, men
hans Hals var haard. Han var en oprigtig Tilbeder af
Poesien; men tillige en djærv Hader af Kristenheden, og
han var dog født 1810. Den Tale, jeg holdt til ham, bad han
mig nedskrive, og den findes i hans efterladte
Erindringer
.
Han har opdraget og udviklet et stort Antal yngre Mænd
ligefra Digteren Hostrup til Billedhuggeren Brandstrup. Alle
de, han opdrog, forblev ham tro.*)
23.
Han havde i det Punkt større Held med sig end jeg.
Altsom jeg arbejdede mig i Vejret blev jeg, der for den
ældre Slægt stadigt var Genstanden for Afsky, for den yngre
Forfatterslægt i Norden mere og mere Brugsgenstanden. I
Berlin blev jeg bombarderet med Bøger, man bad mig om
tale, og med Manuskripter, man bad mig gennemlæse og
rette. Fru Edgren sendte mig sine Noveller i Haandskrift
fra Stockholm, og Hr. Alfred Ipsen sine Digte i Haandskrift
fra Kjøbenhavn. Under mit daværende Ophold i Danmark
blev jeg stærkt belejret af den skrivende Ungdom. Jeg
gennemlæste vel Halvdelen af den Literatur, der skulde ud
komme til Jul. Der var dem, der viste mig uegennyttigt
Venskab som Sophus Schandorph, med hvem det ogsaa var
en Lyst at samarbejde. Jeg gav ham Kanevasset til den lille
Fortælling
Victor Hugo i Newport
, som han udførte. Der
var andre, hvis Overhæng plagede mig.
Imellem dem var der en, som i de Aar havde debuteret,
*) Samlede Skrifter II 215 ff.