![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0363.jpg)
356
Arbejde og Anerkendelse
vis havde offenliggjort, havde han udførligt, gennem rent
faktiske Træk, fortalt, hvilket Ry jeg var i Besiddelse af
selv i det fjernere Udland. Da han udgav sin Rejse i Bog
form, udslettede han de paagældende Steder.
Af alle de Personer, der har skuffet min Tillid, er han
den, som har forøget min Menneskekundskab paa den lære
rigste Maade, og denne Menneskekundskab har ikke været
for dyrt betalt med den uundgaaelige og dybe Væmmelse,
som fulgte. Jeg svarte ham aldrig et Ord paa hans Angreb,
og jeg kan selv nu ikke bekvemme mig til at nævne hans
Navn. Det Navn vilde i min Prosa virke paa mig som en
Spyflue i Rav.
24.
Mine Foredrag i Kjøbenhavn behagede. Auditoriet var
stuvende fuldt, og de bedste af den yngre Slægt var blandt
mine Tilhørere, Politikere som Hørup, næsten alle yngre
Kunstnere og Skribenter, mange ældre Videnskabsmænd.
I Slutningen af November vendte jeg tilbage til Berlin.
Jeg medbragte fra Norden et Indtryk af Opsving i Litera-
turen: Schandorph havde skrevet
Uden M idtpunkt
, Erik
Skram
Gertrude Coldbjørnsen,
Alexander Kielland sine første
Novelletter.
Nu fik jeg den 8. December fra Henrik Ibsen
E t Dukkehjem
sendt ind i Huset. Unødigt at sige, hvad
Indtryk Værket gjorde. Ingen førte en saadan Pen.
Pudsigt nok hændte det mig en Dag, jeg brugte dette
Ord, at min egen Pen faldt ud af Vinduet. Det var mig en
sand Forskrækkelse, ikke paa Grund af nogen Overtro, men
fordi det usle Penneskaft, en Træpind, havde en Art Affek
tionsværdi for mig, da jeg havde skrevet alle mine Bøger
og Artikler dermed. Jeg fandt Penneskaftet igen i den lille
Stump Have udenfor Huset og skriver endnu en Menneske
alder derefter med det samme.