356 / 392
Arbejde og Anerkendelse
349
dette blev vor sidste Samtale i Livet. Hun ytrede iskoldt
blot disse Ord: De har forandret Dem meget. — Vi rejste
os fra Bordet, jeg sagde Farvel, og har aldrig set hende
mere.
20
.
Rigt forsynet med Bøger rejste jeg tilbage til Tyskland
og efter en foreløbig Gennemlæsning af de vigtigste blandt
dem tog jeg i Slutningen af Oktober til Kjøbenhavn for ved
Universitetet dér at holde Foredrag over den romantiske
Skole i Frankrig. Jeg formede under anstrengende Arbejd
disse Foredrag, mens jeg holdt dem; det var Udkastet til
Hovedstrømningernes
femte Del.
Jeg ankom, netop som det gode Selskab i Kjøbenhavn
stod paa den anden Ende af Harme over mine Planer til
at myrde de Fattiges Smaabørn med Kloroform. Mine Venner
anmodede mig om at fralægge mig Beskyldningen. Selv den
gamle Konferensraadinde Hauch plagede mig om at gøre et
Forsøg paa at faa et Svar til Ploug indrykket i
Berlingske
Tidende
; men jeg kunde ikke bekvemme mig til Svar. Jeg
lod Sladderen gaa, som den vilde.
En Ugestid efter min Ankomst bragte Studenterne Ploug
et Fakkeltog. Jeg mindedes Henrik Ibsens Ord: Stjerne,
hav Tak! Mit Hjem er det gamle.
Faa Dage efter mig ankom Bjørnstjerne Bjørnson til
Kjøbenhavn. Han opsøgte mig straks. Det var en Glæde
at se ham sidde i min Moders Dagligstue, bred og mægtig,
som hugget ud i Granit. Til hende sagde han: Jeg har altid
havt Lyst til at se disse Mødre . . . .
Opad Dagen skrev han en Billet og bad mig komme
hen og tilbringe Aftenen med ham. Han vilde se mig igen:
„jeg er jo i forelskelsens stadium“. Han boede hos Hegels