351 / 392
344
Arbejde og Anerkendelse
som havde indtaget Forsædet, var død, og Brødrene tillige
med Paul de Saint-Victor genoprettede denne Selskabelighed,
havde de udelukket Paris som altfor borgerlig.
Han gjorde sig forøvrigt paa ganske uborgerlig Maade
lystig over store Kunstneres erotiske Letsindighed, dvælede
længe ved Victor Hugos bekendte Historie med Fru Biard,
da han ved Politikommissærens Komme i bar Skjorte krøb ud
ad Vinduet og siddende paa Husets Tag ved sin Anholdelse
erklærede: Jeg er Pair af Frankrig. — Han kunde ogsaa
smaa Historier om Théophile Gautier, der havde sine Døtre
med Ernesta Grisi, Sønnen Toto med en anden Dame, og
som havde brudt med Ernesta, fordi hun beskyttede For
bindelsen mellem Datteren Judith og Catulle Mendès, hvor
til Faderen ikke vilde give sit Minde, og som fik en saa
uheldig Udgang. Gaston Paris havde rejst med Gautier i
Spanien og fortalte, hvorledes han paa Restauranter dér høj
røstet havde raset mod
les bourgeois,
der begik enhver
kønslig Nedrighed, medens han selv havde anbragt alle sine
Bastarder i gode Huse, forsaavidt han ikke kunde over
komme at opdrage dem personligt. Paris havde forgæves
tysset paa Gautier.
I Alt, hvad han fortalte, fandt han en komisk Pointe.
Han gav en meget satirisk Skildring af en ung siciliansk For
fatter, der i disse Dage havde plaget ham og bestandig klaget
over, at hans afsides beliggende Fødested og Opholdssted
forhindrede ham i at opnaa det Ry, hvorpaa han mente at
have Krav. „Som om Stedet, hvor man er født, gjorde noget
til Sagen!“ Og med en artig Bøjning imod mig: „De er født
i en Afkrog
et vous vous êtes fa it connaître partout
.“
Gaston Paris talte ogsaa om sin enlige Stand, og for
klarede mig humoristisk Umuligheden for ham af nogensinde
at gifte sig. Han vilde ikke gifte sig paa fransk Vis med
en ung Pige, han ikke forud kendte noget til og ikke kunde