Previous Page  352 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 352 / 392 Next Page
Page Background

Arbejde og Anerkendelse

345

lære at kende, før han allerede var optraadt som Frier. Der

stod da tilbage at gifte sig med en Udlænding. Men at vælge

sig en

tysk

Brud var nu for Tiden alt for urimeligt; han

burde da hellere tænke paa en

engelsk;

dog de Ferier, han

kunde tilbringe i England, var for korte til det rette Valg.

Hvad stod der tilbage? En Enke var det eneste. „Men

hvor finder jeg Enken?“

Besynderligt nok, da Paris senere blev gift to Gange

(1885 og 1891), var det begge Gange med Enker.

17.

Som bekendt er Gaston Paris Grundlæggeren af den

moderne Romanisme, og han fik Elever, saavidt Civilisa­

tionen strækker sig. Han var fremfor Nogen Initiativets

Mand, stillede Opgaverne og satte Andre i Arbejde for hele

deres Liv. Han havde den Kundskabstrang, der hos de

Fleste slukkes saa tidligt, levende og stærk til sin sidste

Dag. Han besad en saa udviklet konstruktiv Fantasi, at

hans kritiske Formodninger blev bekræftede ved Fund af

nye Aktstykker Aaringer efter at de var udtalte. Han var

Sprogforsker, Tekstkritiker, Folklorist, Literaturhistoriker, og

trods sin Forsknings strengt videnskabelige Karakter Stilist,

ikke blot naturlig og nøjagtig, men formfuldendt og elegant.

Danmark skylder ham Kristoffer Nyrops Udvikling til

Romanist af første Rang.

Da jeg senere hen efter mange Aars Forløb paany kom til

Frankrig, var Navnet Gaston Paris imedens vokset saa stærkt,

at jeg undsaa mig ved at gøre Bekendtskabet gældende. Men

Paris lod mig lige straks høre fra sig. Og i de følgende

Aar erfor han aldrig, at jeg var i Byen, uden at sende mig

Bud og indtrængende Indbydelse til sin berømte Salon. Jeg

forsømte den aldrig. Man traf jo der foruden ham selv