172 / 256
— Danske Komponister —
159
underlige Skæbne, aldrig at være opført i sin Helhed, fremdeles
Violin-Suiten (Op. 66), en Koncertouverture i G dur og endelig den
i sin friske Naturstemning indtagende Ouverture „En Efteraarsjagt“,
der kom frem i 1864 umiddelbart efter Dybbøls Fald og nær var
gaaet tabt i Begivenhedernes Strøm. Af ældre Ting gives især
„Dryadens Bryllup“ , ikke mindre end tre Gange i denne Periode.
Endnu mere end af Hartmann faar imidlertid Tiden sit Præg
af G ade. Det var Gades frugtbareste Aar, hvor, rned Undtagelse
af sceniske Arbejder, Værker af alle Arter strømmede fra ham,
Symfonier og mindre Korstykker, Kammermusik og store Koncert
kompositioner. Der var den syvende Symfoni (F dur), Ouverturerne
„Hamlet“ og „Michel Angelo“, Klavertrioen i F, Fantasistykker for
Piano og Klarinet, de mindre Vokalværker „Die heilige Nacht“ og
„Ved Solnedgang“ samt endelig de to store Værker „Korsfarerne“
og „Kalanus“, efterfulgt af Brudstykker af Oehlenschlågers „Gefion“.
Naar hertil føjes Repriserne fra de tidligere Aar, de fire Hoved
symfonier, „Elverskud“ og Foraarsfantasien i første Række, for-
staar man, at Tallet paa de Gadeske Kompositioner løber højt op.
Overhovedet var Gade i ualmindelig Grad Tidens Mand, hvert nyt
Værk af ham blev modtaget med Forventningens Spænding og Be
gejstringens Uforbeholdenhed, hilset med den Hyldest, der, som
„Fædrelandet“ skriver „er et Vidnesbyrd om den Tak, hele Folket
skylder en af sine bedste Mænd paa Kunstens Omraade“.
Atter i denne Periode saa det engang betænkeligt ud for For
eningen rned Hensyn til Bevarelsen af Gade som Dirigent. Efter
Glæsers Død var han selvskreven som Kapelmester. Han tog imod
Posten, dog kun paa Prøve, og dirigerede i Efteraaret 1862 nogle
Operaer. Heldigvis for Musikforeningen lod Gade det imidlertid
bero dermed og vendte sig med al sin Kraft atter derhen, hvor
han følte sig fuldt hjemme. Stor Forstyrrelse i Foreningens Virk
somhed kan man ikke engang sige, at denne Episode afstedkom.
At den første Koncert i Sæsonen faldt lidt senere end sædvanligt
er a lt, hvad man mærkede dertil, om man ikke i denne Koncerts
dramatiske MusikJ) vil skimte en fjærn Forbindelse med de sceniske
Omgivelser, hvori Dirigenten paa den Tid bevægede sig.
Blandt Gades nærmeste Samtidige træffe vi C a rl H e ls te d
') Programmet v ar: B e e t h o v e n : Pastoralsym foni.
M e n d e l s s o h n :
95
.
Psalme. J. P. E. H a r t m a n n : Ouverture til „R avn en “. R i c h . W a g n e r :
A f „Tannhäuser“, Indtogsmarche og Kor.