171 / 256
158
— 1860.-V1870 —
bidraget sit til at skaffe hans andre Kompositioner en rimeligere
Forstaaelse end den før omtalte Kritiker besad.
Af andre fremmede Nutidskomponister træffes paa Hr. Toftes
Solistkonto R a ffs Violinstykke
„La fée d’amour“,
et harmløst
Salonstykke, der imidlertid af en Anmelder, for hvem igjen klassi
citetens kraftige Føde havde været for tung, fik den ublide Be-
gegnelse at blive kaldet for „en af mangfoldige Stykker sammen-
rimpet Purpurklud“. Det kan derfor i det hele ikke siges, at
de nye Navne modtoges med Sympathi. Først længere hen i
Tiden bleve Sindene mindre krigerske saa tre Kompositioner af
Max B ru ch , „Schon Ellen“, „Flucht der heiligen Familie“ og „Die
Isispriesterinn in Rom“, i det hele hilses med Velvilje.
Blandt de danske Tonekunstnere begynde W ey se og Ku hl au
at træde noget tilbage, især den sidste. For Weyses Vedkommende
findes der Plads for et Par ikke før opførte Kompositioner, „Pinse
hymnen“ og et Stykke af Kantaten „Forbøn“. Endnu stod Weyse,
om ikke just i sin fulde Glorie, saa dog som den bestandigt hædrede.
Man kan træffe paa saadanne offentlige Udtalelser, at som Kirke
komponist er han ikke overgaaet af nogen nyere Mestei og „at
han i dette Aarhundrede ikke har fundet nogen Sidemand uden
Gherubini og tildels Mendelssohn“ !
Men Tiden, den levende, aktuelle, krævede mere og mere
Plads for sig selv. Medens H a r tm a n n tidligere væsentligt var
repræsenteret med ældre Ting kommer nu en hel Række nye Kom
positioner fra hans Haand, foreløbigt dog kun mindre Sager. Sin
egentlige Tumleplads havde han endnu paa Omraader, som laa
Musikforeningen temmelig fjærnt, de store Lejlighedskantater og
Balletterne. Til Gjengjæld kommer noget af det fineste og aand-
fuldeste, Hartmann har skrevet, frem i Musikforeningen, de mindre
Korstykker „Zigeunermårchen“, „Hinsides Bjergene“ , fremfor alle
„I Provence“, Værker i den mindre Genrestykkets Art, som efter
deres i Indhold indbyrdes store Forskjellighed vidner saa veltalende
om Mangfoldigheden og Rigdommen af Hartmanns Skaberkraft.
Dertil slutter sig Fortsættelsen af „Undine“, der har havt den