Previous Page  81 / 256 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 256 Next Page
Page Background

70

- 1842 —

Udtalelse fra Meyerbeer1), sluttede Betænkningen med at anbefale

Glæser som Kapelmester ved det kgl. Theater.

Det vanskelige Forhold, hvori Administrationen befandt sig i

denne Sag ved i sin Midte at tælle netop den ene af Theatrets

Dirigenter, Funck, blev strax i Begyndelsen klaret ved at denne

med paaskjønnelsesværdig Taktfølelse og Uinteresserthed ikke tog

Del i Forhandlingerne.

Som Betænkningen havde indstillet, saaledes skete det. Faa

Maaneder efter var Sagen i Principet afgjort og Glæser Kapel­

mester. Hvad han som saadan virkede for Operaen herhjemme

hører ikke herhen. Men som en kraftig Støtte for Musiklivet i det

hele og som Dirigent af omtrent et halvt hundrede af Musik­

foreningens Koncerter ville vi i det følgende ofte træffe paa ham.

I Virkeligheden var Glæse r netop den Mand, vi paa dette

Tidspunkt trængte til herhjemme, en udmærket Dirigent, en rastløs

virkende, handledygtig Aand, der ikke skyede Hindringer. Theatret

og Operaen gav ham snart fuldt op at gjøre, men dette uagtet,

varede det ikke længe, inden Musikforeningen og han fandt hin­

anden. Med sin Friskhed og Lyst til at tage fat fik han snart

de ledende til at se paa Sagerne med andre Øjne. To Koncerter

om Aaret, det Musikforeningen hidtil med ikke ringe Anstrængelse

havde drevet det til, var naturligvis meget for lidt. Maalestokken

maatte anlægges ganske anderledes. Hvad var der ikke alene af

Symfonier at faa blot løseligt gjennemgaaet! Vilde man det alvor­

ligt med Udviklingen af den gode Smag, saa maatte der arbejdes

meget stærkere. Man skulde bare gaa paa, saa kom Publikum

nok med.

Forsigtig, som Administrationen var naar det gjaldt de store

Skridt, havde den aabenbart godt af det frejdige Mod og den faste

Tillid, som Glæser repræsenterede. Endnu stod Foreningen halvt

om halvt paa det literære Standpunkt, og det var sin egen Sag

1) Anbefalingen ender med „at man maa ønske det Theater til Lykke, som

kan knytte denne fortjenstfulde Mand til sig".