PlytekniskeLæreanstalt

A. H. M. A N D R E A S E N

gelser samt 2 serier publikationer med afhandlinger af ingeniørviden

skabelig interesse, nemlig »Ingeniørvidenskabelige skrifter« (i samar

bejde med Dansk Ingeniørforening) og »Transactions«, hvilken sidste

trykkes på engelsk, idet den giver plads for sådanne afhandlinger,

som formenes at have interesse for en større læsekreds end den danske.

Der foreligger på denne måde op mod 130 hefter.

En væsentlig grund til, at man valgte den private form, var den, at

industrien og videnskabsmændene åbenbart let kan blive enige om at

søge den tekniske forskning fremskyndet netop under sådanne former,

forudsat at man iøvrigt tør regne med hjælp fra højskoler og universi

teter, og denne hjælp, som jo i virkeligheden straks er en hjælp fra

Staten, havde man gennem professorerne et stiltiende tilsagn om. Et

nyt akademi ville uden egne bygninger og laboratorier kun langsomt

komme i gang, hvis der først skulle bygges. Hos Danmarks tekniske

Højskole fik akademiet lokaler til sit sekretariat og mødesal, og siden

har højskolen kunnet give plads til 8 forskningslaboratorier under

akademiet og til bearbejdelsen af en lang række forskningsopgaver,

idet disse har kunnet henvises til dennes laboratorier. Højskolen var -

også efter regeringens mening - uden videre berettiget til at give plads

for en institution som akademiet, hvis formål er nær sammenfaldende

med højskolens. Akademiets lokalemæssige og arbejdsmæssige tilknyt

ning til højskolen blev ved stiftelsen kun nævnt mundtligt overfor

ministeriet, der i den forløbne tid har vist den største interesse for det

intensiverede samarbejde mellem erhverv og videnskab, som netop

er akademiets formål.

Når der i dette skrift er lagt hovedvægten på en fyldig omtale af

højskolens forskellige afdelinger, har man da også fundet det naturligt

i tilknytning hertil at omtale de på højskolen værende forskningslabo

ratorier, som sorterer under akademiet, så meget mere som lederne

af disse som oftest tillige er lærere ved højskolen. En del af dennes

undervisning har på denne måde uden videre nydt godt af de pågæl

dende laboratoriers tilstedeværelse og indretning.

Hvad undervisningen af de studerende angår, er det værd at lægge

mærke til den forskydning, der således har kunnet gennemføres. Tid

ligere foregik ingeniøruddannelsen hovedsagelig gennem forelæsnin

ger og eksaminatorier samt ved tegne- og konstruktionsøvelser på teg

3 0