37 / 288
A. H. M. A N D R E A S E N
net opgives siden, og selvom den kun grunder sig på eksamenskarak
terer, virker den forhåbentlig til at sikre læreanstalten en større evne
rigdom hos dens studerende, men principielt ser man helst, at studiet
gøres frit.
Til belysning af forholdene i dag skal det anføres, at højskolen for
tiden har ca. 2200 studerende, og der kan hvert år optages op mod
400 nye elever. Begrænsningen er alene bestemt af pladshensyn.
En følge af den store tilgang af studerende var, at der måtte skaffes
auditorieplads i de ældre bygninger ved Sølvtorvet. Ved at tage fra
korridorerne og hvælve loftet op under tagspærene lykkedes det at
forøge pladsen i de to store auditorier, så der nu kunne læses for indtil
400 ad gangen. Det siger sig selv, at en sådan undervisningsform frem-
byder ringe muligheder for den personlige kontakt med læreren.
Først ved 2. delsstudiet bliver der god mulighed for, at læreren kan
få et personligt kendskab til den enkelte studerende.
E
fter
den her givne fremstilling af studieforholdene kan vel en eller
anden interesseret spørge: Ja , men hvordan former dagliglivet sig
indenfor læreanstaltens mure ? En hel del vil han kunne få at vide af
undervisningsskemaet, der gør rede for arten og tidspunkterne for
afholdelse af de forskellige forelæsninger og øvelser. Også den beret
ning, der udsendes hvert år, giver visse oplysninger, men i samme
nøgterne form som den, vi kender fra »Statstidende«.
Lad det her være sagt, at vi lærere føler det samme jag, den samme
mangel på tid til fordybelse, som vel føles overalt i verden efter den
sidste krig. At dyrke en hobby, i særdeleshed en hobby, der ikke umid
delbart fremgår af ens faglige beskæftigelse, drømmer vist kun de fær
reste om. De moderne kommunikationsmidler har indført et tempo,
der forlanger, at man stadig må være på broen. Vi mærker tilfulde,
at livet har bud til os, og at hver dag lægger nye opgaver på vort bord,
og alt dette er måske kun godt. For den uindviede vil det måske synes
mærkeligt, hvor relativt lidt kontakt de enkelte lærere ofte har ind
byrdes, selvom de dag ud og dag ind lever dør om dør. Den mere sel
skabelige omgangsform er der kun lidt tid til, og de fagområder, den
enkelte kan dyrke, griber sjældent ind over hverandre, idet der ofte
ligger eller kommer til at ligge store og nye fagområder derimellem,
32