hvor læreanstalten altså mangler repræsentation. Dette er igen en følge
af den vældige udvikling, og i virkeligheden kan en lærer kun dyrke et
meget begrænset område af sit fag. Det afhænger her ganske af den
enkeltes mentalitet, om han foretrækker at udføre en mere almen til
rettelæggelse af hele fagområdet, f. eks. ved særlig at tage sig af sådanne
opgaver, der går ud på at skrive lære- og håndbøger, eller han hellere
fordyber sig i et speciale for om muligt her at være nyskabende.
I de sidste 25 år har der dog kunnet oprettes henved 20 nye lære
stole, således at lærerrådet i dag tæller 60 medlemmer. Vi har derhos
ofte mødt velvilje fra andre højskole- og industrilaboratorier, når vi
har søgt bistand ved undervisningen af studerende, der ville kaste sig
over sådanne specialer som tekstilteknik, landbrugsmaskiner og gra
fisk teknik, der var mindre godt repræsenteret ved selve højskolen. Det
er os derfor en glæde, når på den anden side andre højskoler eller de
frie erhverv henvender sig til os med anmodning om bistand på så
danne områder, hvor det er os, der har særlige forudsætninger. Den
mest udprægede kontakt er åbenbart den, vi naturligt søger og opret
holder med kolleger i udlandet, som arbejder på de samme fronter
som vi selv, og hos hvem vi ofte finder et interessefællesskab, som varer
livet igennem. Denne kontakt, på hvilken hele videnskabens fremme
beror, medfører ikke alene en intensiv korrespondance, men finder
udtryk i vore publikationer i de internationale fagtidsskrifter samt i
mundtlige beretninger på de videnskabelige kongresser, der afholdes
i stadigt stigende antal verden over. Glædeligt er det, at der fra privat
side er stillet midler til rådighed for sådanne rejser.
Når Den polytekniske Læreanstalt opslår en ledig lærerstilling, mel
der der sig næsten altid højt kvalificerede ansøgere til trods for de be
skedne lønvilkår, Staten byder i sammenligning med dem, der tilbydes
i de frie erhverv og forøvrigt også ved de fleste andre landes universi
teter. Det er et vigtigt punkt, vi her rører ved, thi det er på lærersta
bens menneskelige og faglige kvalifikationer,' en teknisk højskole må
leve eller dø. Der må åbenbart ved gerningen på læreanstalten fore
findes visse goder, som ansættelse i de frie erhverv ikke altid byder på,
og her melder sig vel først og fremmest den ubetingede frihed, en
lærer har til selv at vælge de forskningsopgaver, der tages op. Man ser
derfor også, at læreanstalten hyppigt rekrutterer sine lærerkræfter
H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R
3 3