PlytekniskeLæreanstalt

hvor læreanstalten altså mangler repræsentation. Dette er igen en følge

af den vældige udvikling, og i virkeligheden kan en lærer kun dyrke et

meget begrænset område af sit fag. Det afhænger her ganske af den

enkeltes mentalitet, om han foretrækker at udføre en mere almen til

rettelæggelse af hele fagområdet, f. eks. ved særlig at tage sig af sådanne

opgaver, der går ud på at skrive lære- og håndbøger, eller han hellere

fordyber sig i et speciale for om muligt her at være nyskabende.

I de sidste 25 år har der dog kunnet oprettes henved 20 nye lære

stole, således at lærerrådet i dag tæller 60 medlemmer. Vi har derhos

ofte mødt velvilje fra andre højskole- og industrilaboratorier, når vi

har søgt bistand ved undervisningen af studerende, der ville kaste sig

over sådanne specialer som tekstilteknik, landbrugsmaskiner og gra

fisk teknik, der var mindre godt repræsenteret ved selve højskolen. Det

er os derfor en glæde, når på den anden side andre højskoler eller de

frie erhverv henvender sig til os med anmodning om bistand på så

danne områder, hvor det er os, der har særlige forudsætninger. Den

mest udprægede kontakt er åbenbart den, vi naturligt søger og opret

holder med kolleger i udlandet, som arbejder på de samme fronter

som vi selv, og hos hvem vi ofte finder et interessefællesskab, som varer

livet igennem. Denne kontakt, på hvilken hele videnskabens fremme

beror, medfører ikke alene en intensiv korrespondance, men finder

udtryk i vore publikationer i de internationale fagtidsskrifter samt i

mundtlige beretninger på de videnskabelige kongresser, der afholdes

i stadigt stigende antal verden over. Glædeligt er det, at der fra privat

side er stillet midler til rådighed for sådanne rejser.

Når Den polytekniske Læreanstalt opslår en ledig lærerstilling, mel

der der sig næsten altid højt kvalificerede ansøgere til trods for de be

skedne lønvilkår, Staten byder i sammenligning med dem, der tilbydes

i de frie erhverv og forøvrigt også ved de fleste andre landes universi

teter. Det er et vigtigt punkt, vi her rører ved, thi det er på lærersta

bens menneskelige og faglige kvalifikationer,' en teknisk højskole må

leve eller dø. Der må åbenbart ved gerningen på læreanstalten fore

findes visse goder, som ansættelse i de frie erhverv ikke altid byder på,

og her melder sig vel først og fremmest den ubetingede frihed, en

lærer har til selv at vælge de forskningsopgaver, der tages op. Man ser

derfor også, at læreanstalten hyppigt rekrutterer sine lærerkræfter

H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R

3 3