hindrer den enkelte studerende i at skaffe sig et indblik i andre, mere
alment dannende sider af åndslivet, men netop derfor bliver betyd
ningen af, at der rækkes de studerende en hjælpende hånd, mere og
mere åbenbar for vort samfund, og den her nødvendige hjælp melder
sig da også fra flere og flere sider. Et forbillede for en sådan hjælp har
det i 1908 oprettede G. A. Hagemanns Kollegium altid været, men
siden er der kommet flere nye og store kollegier til, hvor også selve
kollegielivet vil være en inspirationskilde. En smuk og statelig gave
var således det af Nordisk Fjerfabrik i 1942 oprettede »Nordisk Kol
legium«, der ligesom G. A. Hagemanns Kollegium for en moderat
betaling giver alumnerne både værelse og fuld forplejning og derved
skaber dem et hjemmeliv og fællesliv med andre studerende, der vil
virke som en inspirationskilde for livet. Også den enestående økono
miske håndsrækning, der blev givet de studerende med legaterne af
Otto Mønsteds Fond, er af stor rækkevidde. Vi står imidlertid her
overfor intet mindre end en samfundsopgave, som må og skal løses:
Adgangen til lærdom må gøres lige for alle, uanset private økonomiske
forudsætninger!
Den store stigning, der er sket i leveomkostningerne i de forløbne
25 år, har medført, at en ikke ringe del afhøjskolens studerende er nød
saget til at søge deres studieudgifter dækkede ved lån og legatstøtte.
Tillige er et altfor stort antal studerende henvist til at få deres leve
omkostninger dækket ved erhvervsmæssigt arbejde under studiet. Hen
ved 700 af de ca. 2200 studerende modtager legatstøtte, men heraf
kan man ikke slutte, at kun disse har legatstøtte behov. Det er sand
synligt, at tallet på fattige studenter langt overstiger dem, der søger
eller får legater. Denne antagelse grunder sig på følgende kendsger
ninger: En del studerende har, tilskyndet af den studievejledning, der
gives dem fra højskolen og anden side, sikret sig et lån i bank, spare
kasse eller hos private til dækning af de første års studieudgifter, og
mange af disse studerende optræder derfor først som legatsøgere i de
sidste studieår. Enkelte studerende har forinden studiets påbegyn
delse ved erhvervsmæssigt arbejde selv sammensparet sig en kapital til
sikring af de to første studieår eller endog til hele studiet. Tillige er der
en del studerende, der, skønt deres økonomiske forhold kunne beret
tige dem til støtte, undlader at søge legater, fordi de foretrækker at
H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R
3 5