39 / 288
A. H. M. A N D R E A S E N
med folk hentet netop fra de frie erhverv, og man ser forøvrigt også,
at de frie erhverv nu og da henter deres ledere fra højskolens lærer
stab. Begge disse træk må åbenbart betegnes som lykkelige.
Videnskabens dyrkere og formidlere er vist gennemgående et
lykkeligt folkefærd, og naturvidenskaben og de på denne grundede
tekniske videnskaber har det fortrin, at deres udøvere yderligere kan
glæde sig over at arbejde med en eksakthed, som ikke er mulig ved ret
megen anden søgende menneskelig virksomhed.
Ligesom der kan hentes megen inspiration fra den kontakt, der,
som før nævnt, opretholdes med fagkolleger i udlandet, er også det
dagligliv, der leves indenfor den enkelte afdeling, en kilde til mange
incitamenter. Netop en sådan kontakt, arbejdsdeling og disciplin, der
er nødvendig for løsningen af de daglige opgaver, resulterer nødven
digvis i et gensidigt nøje personligt kendskab, og da et sådant let fører
til en gensidig sympati, kan det kammeratlige liv, der her udfolder sig,
ofte minde om et hyggeligt familieliv.
Men lad os først og fremmest høre om de studerendes tarv. G. A.
Hagemann har engang påpeget, at læreanstaltens første opgave var at
uddanne erhvervsduelige ingeniører, og dette er sikkert rigtigt. Men
også selve måden, hvorpå dette gøres, har naturligvis betydning. Lad
det være sagt om den ungdom, der søger ind til vor højskole, at den
gennemgående er af en høj kvalitet, som er al forventning værd, og
naturligvis vil den studerende, som har søgt ind til højskoleuddannel
sen af lyst og interesse, bringe mere med sig end netop sin videbegær
lighed. De studerende er imidlertid en overordentlig broget skare, ofte
udpræget kantede naturer, der ligesom enebørn trænger til at komme
i flok og få slebet kanterne af sig. Men netop noget sådant er der rig
mulighed for under det liv, der leves på læreanstaltens laboratorier og
tegnestuer. Det er givet, at studiet er yderst krævende, ja, ofte endog
»a matter of health«, men sådan er tilværelsen nu engang overalt,
hvor man ønsker at erhverve sig fortrin og rettigheder, og det må
siges, at de studerende går op i arbejdet med så stor interesse og nid
kærhed, at de jævnlig ligefrem må drives ud af laboratorierne, når
disse lukker sent på eftermiddagen.
Det påstås, at udviklingen har gjort studiet sværere og mindre frit,
således at det forcerede arbejde og den stærke specialisering ofte for-
3 4