213 / 622
DETPNEUMATISKEMALTERI
2 0 7
om de Forholdsregler, der maa tages for at Spiringen kan blive til
fredsstillende, vil det være indlysende, hvilket Princip der maatte
blive Grundlaget for Konstruktionen af de Arbejdsmaskiner, som skulde
afløse Gulvmaltningen. Princippet maatte blive dette, at det spirende
Korn unddroges Virkningen af den ved Spiringen frembragte Varme
mængde, og at Kulsyren fjernedes, uden at Vandmængden i det spirende
Korn mindskedes saa stærkt, at Spiringen hæmmedes. Begge disse
Formaal kunde naaes, ved at lade en passende tempereret, med Vand
damp mættet Luftstrøm, passere gjennem Maltet. Konstruktionen af
Arbejdsmaskiner efter dette Princip gav da to forskjellige Former:
Tromlemalterier
og
Kassemalterier
, eftersom det i Forvejen opblødte
Korn enten anbringes i lukkede Cylindre, der kunne sættes i langsom
roterende Bevægelse, eller lægges ud i tykke Lag i aabne murede
Kasser, forsynede med Bunde af gjennemhullede Plader, ved Hjælp af
hvilke der da fra Tid til anden føres en passende tempereret, med
Vanddamp mættet Luftstrøm gjennem Maltet.
Det første Malteri efter Tromlesystemet konstrueredes i 1853 af In
geniørerne L
achambre
og V
allery
. Ved Systemet anvendtes en liggende
Træcylinder, der var delt i 8 ligestore Celler, forsynede med Spjeld,
hvorigjennem det opblødte Byg styrtedes i Cylinderen for at spire.
Cylinderen roterede om sin Axe og gjennemblæstes af Luft, der ved en
Ventilator blæstes ind fra Cylinderaxens ene Ende. Systemet viste sig
imidlertid ikke brugbart i denne Konstruktion, og ogsaa forskjellige
følgende løste ikke Opgaven.
Først i de allerseneste Aar har Konstruktionen og den tekniske
Udførelse af dette System for det pneumatiske Malteri naaet en saadan
Fuldkommenhed, at det med Fordel har kunnet anvendes i Praxis.
Saavidt man i Øjeblikket kan se, maa det endogsaa antages at blive
den Form for det pneumatiske Malteri, der har Fremtiden for sig.
Den berømte franske Opfinder og Brygger, G
alland
, slog imidlertid
ind paa en anden Vej, idet han efter mange Forsøg konstruerede det