217 / 622
DETPNEUMATISKEMALTERI
211
varmt Regnbad, gjennem hvilket Exhaustoren suger Luften fra det
Fri ind i Malteriet og gjennem Maltstykkerne, og saaledes tildels
h indrer disse i at afgive deres Fugtighed.
Med Hensyn til selve Lufttransporten er der ogsaa foretaget Æ n
dringer og Forbedringer. Man begyndte i 1879 med to B
ourdons
Blæsere (Aspirateurs), der dreves af to Dampmaskiner, men i 1884
erstattedes Blæserne af en B
lackmans
Ventilator (»air propeller«), der
gav en langt større Nyttevirkning ved et mindre Kraftforbrug. Luften i
Maltkjælderen kan efter denne Forbedring fornyes omtrent hvert 3. Minut.
Med den betydelige Udvidelse i Produktionsevne, som Indretningen
af det pneumatiske Malteri betød, maatte der naturligvis foretages en
Udvidelse af Tørringsapparatet for Maltet:
Køllerne.
Her skal derfor
nævnes, at man foruden at udnytte de forhaandenværende Køller
noget mere, hvad der muliggjordes ved Indførelse af Ventilatorer til
Forbedring af Trækket, opstillede en saakaldet
Etagerekølle
(Noback &
F ritze), med 14 Flager over hinanden, til kontinuerlig Tørring af Malt.
Det pneumatiske Malteri paa
Gamle Carlsberg
er siden da ikke under-
gaaet nogen væsentlig Forbedring. Det befinder sig nu i 1897 i alt
væsentligt paa det Standpunkt, det stod paa ved Jacobsens Død, og
saaledes fungerer det ogsaa tilfredsstillende i Henseende til Arbejdets
Kvalitet. Derimod har Produktionen ikke staaet stille siden 1877—78.
Denne Aargangs Produktion af 80,000 Tdr., der førte til Malteriets
Anlæg, er steget til mere end 180,000 Tdr. i de sidste Aar, og det vil
saaledes forstaaes, at Malteriet
k van tita tiv t
ikke længere gjør Fyldest,
uanset, at det paa Annexbryggeriet værende Haandmalteri stadig
drives. Henimod Halvdelen af Bryggeriets Malt har derfor af denne
Grund maattet kjøbes udefra. Derfor tænkte ogsaa Jacobsen i sine
sidste Leveaar paa at anlægge et nyt pneumatisk Malteri, og med
Virkeliggjørelsen af denne Tanke beskjæftiger man sig stadig, ikke alene,
fordi Ølproduktionen er stegen, men ogsaa af en anden Grund.
Det er bekjendt, at vort Byg endnu ind i dette Aarhundrede i
27*