223 / 622
BRYGHUSET
2 1 7
videre et
S ikar
, hvori Urten befries fra Maltskallerne og andre uopløste
Dele, og endelig en lukket
Humlekjedel
til Dampkogning, hvori Urten
koges sammen med Humlen.
Der skal nu nærmere blive gjort Rede for den Udvikling, der har
ført til Anvendelsen af disse Arbejdsmaskiner.
C. BRYGHUSET
Ved
Carlsbergs
Anlæg fandtes i Bryghuset, efter hvad der har
kunnet oplyses, tre Hovedarbejdsredskaber, nemlig en Forvarmer, en
aaben Kjedel med Ildsted og et Mæskekar af Træ, forsynet med en
Sibund. Mæsken omrørtes i Mæskekarret ved Hjælp af aarelignende
Træredskaber (Mæskeroer), i Reglen af mindst fire Mand. I den ene
af Ildstedets to Kjedler (Forvarmeren) opvarmedes det Vand, der
skulde bruges til Indmæskningen og Eftergydningen. I den anden
kogtes de mindre Mængder Mæsk, derskulde
opvarme den hele
Mæskmængde (se Side 215), og her kogtes tillige Urten sammen med
Humlen. Kun en Pumpe, der overførte Mæsken og Urten fra Kar
til Kjedel, dreves ved Maskinkraft, og det hele Apparat var altsaa
yderst primitivt.
Det første Fremskridt, her nu fandt Sted, bestod i, at Jacobsen i
December 1855 afløste Haandmæskningen med en Mæskemaskine
(Bardilis System), som han havde set i Anvendelse i
S tu itgart
samme
Aar. Det gamle Mæskekar afskaffedes, og et nyt med Maskinen, hvis
riveformede Arme drejede sig om en Axe midt i Karret og om deres
egen Midtlinie, indsattes. Som det meste Ny virkede heller ikke Mæske-
maskinen strax tilfredsstillende. Bryggeriets Inspektør, Vogelius, skriver
om den i Bryggerijournalen: »den første Begyndelse med disse Ny
heder var ikke glædelig, det ene Uheld indtraf efter det andet, og
navnlig vare Remskiverne for smaa.« Som man ser, var dette et Uheld af
den Slags, som let lader sig afhjælpe, og ind i Januar Maaned var man
A. Fraenkel
: G am le Carlsberg'
2 8