227 / 622
BRYGHUSET
221
Som allerede nævnt staaer det ved Dampkogning producerede
01
i ingen Henseende tilbage for 01, tilvirket over direkte Ild. Dette er
godtgjort ved sammenlignende Forsøg, anstillede i Halvfjerdserne paa
Annexb ryggeri et, der var forsynet med aabne Kjedler med direkte
Fyring, indrettede til Produktion af engelske Øltyper. Det samme hæv
der Prof. Schwackhofer med Styrke i et Foredrag over Dampkogning
i Bryggerier, holdt i
Graz
i 1896, efter at ogsaa han har anstillet ind-
gaaende Forsøg, der snarere lede til at antage, at Dampkogningen, ogsaa
for Produktets Godhed, er at foretrække for Kogning over direkte Ild,
navnlig under Mæskningen, fordi den umuliggjør Paabrænding. Frem
deles har Dampkogningen store tekniske og økonomiske Fordele for
den direkte Fyring.
De første bero paa, at man er fuldkommen og øjeblikkelig Herre
over Varmetilførselen. Et Greb paa en Ventil er tilstrækkeligt til næsten
øjeblikkelig at gjøre Kogningen voldsommere eller dæmpe den, hvad
der ikke er uden Betydning for den Øltype, man vil fremstille. Ved
direkte Fyring derimod behøver selv den mest øvede Fyrbøder en vis
Tid til at øge eller svække Varmetilførselen, ja det er overhovedet
umuligt at regulere denne med den Sikkerhed og Hurtighed eller i
det Omfang, som ved Kogning med Damp.
Men hertil kommer Dampkogningens økonomiske Fordele.
Til Forstaaelse af disse maa det erindres, at ved Udnyttelsen af et
Brændselsmateriale kommer det i første Linie an paa et hensigtsmæssigt
Forhold mellem Ildpaavirkningsiladen og Ristarealet. Dette Forhold
maa ved en Bryggekjedel, allerede paa Grund af dens Form , være
uheldigt. Kjedlens Ildpaavirkningsflade, der er betinget af dens Form,
maa nemlig altid være forholdsvis lille, Ristarealet derimod maa gjøres
forholdsvis stort, fordi det er afhængigt af den Varmemængde, der
skal produceres i en vis Tidsenhed, og denne Varmemængde er her
forholdsvis stor. Desuden er den meget vexlende, saa at der periodisk
maa fyres meget stærkt under Kjedlen, hvorefter Fyret saa atter maa