232 / 622
2 2 6
GJÆRINGSPROCESSEN
paa en Bryggerforenings Generalforsamling
(Graz
4. Juli 1896) kunde
udtale, at det ved hans Undersøgelser havde vist sig, »at der selv i de
bedst indrettede Bryggeriers Bryghuse fandt en Ødslen med Varme
Sted, som ved intet andet teknisk Varmeobjekt.« Dette maa egentlig
undre. Thi med den sorgløse Meddelsomhed, der er karakteristisk for
Mennesker, for hvem deres Beskjæftigelse er et Kald, udviklede Jacobsen
allerede Fordelene ved sit Kogningssystem paa det internationale Brvgger-
møde i
Wien
1873, ligesom hans Kjedel har været beskreven samme
Aar i Fasbenders »Zeitschrift fur Bierbrauerei«. Man har altsaa været
langsom i Vendingen paa dette Punkt. Herhjemme varede det ogsaa
noget, inden man kom med, men Resultaterne vare for betyde
lige til at kunne overses, og med sædvanlig Liberalitet vare de til-
gjængelige for Enhver, der vilde drage Nytte af dem, saaledes at der
dog nu findes i det Mindste en Del af de større Bryggerier i
Danmark
,
der arbejde med Jacobsens Kjedel.
Den tredje af de Hovedprocesser, hvori Ølbrygningen falder, er
Gjæringen,
hvorved en Del af
Urtens
Sukker omdannes til Vinaand og
Kulsyre. Til denne Proces knytter sig naturvidenskabelige Opdagelser,
der ville blive omtalte i det Følgende, og hvis Betydning rækker langt
ud over Ølindustrien. Til den knytter sig fremdeles Opfindelsen af
Arbejdsmethoder og Arbejdsmaskiner, der gjøre det muligt at udnytte
de rent videnskabelige Opdagelser i Praxis.
At det varede længst, inden man fik Gjæringsfænomenerne ind
under en rationel Betragtning, endsige fik dem til at virke saa at sige
maskin mæssigt, saavidt dette overhovedet er muligt, beroede først og
fremmest paa, at man her havde at gjøre med levende Væsener og
ikke med dødt Stof, med en Livsproces og ikke med en mekanisk
Proces. Gjæren bestaaer nemlig af levende Væsener i disses simpleste