Previous Page  234 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 622 Next Page
Page Background

2 2 8

GJÆRINGSPROCESSEN

delelser — om Videnskabens Kamp og endelige Beherskelse af den her

omhandlede Naturproces, og sluttelig i Henhold til de Erindringer

og Erfaringer, der knytte sig særlig til Bryggeriets nuværende Direktørs

personlige Medvirkning under Arbejdet for Opgavens Løsning. Thi som

det vil fremgaa af det nævnte Afsnit, tager denne Løsning sit Udgangs­

punkt i P a s teu rs Opdagelser, men bringes til Afslutning gjennem

Hansens Arbejder, med

Gamle Carlsberg

som Forsøgsmark i det Store.

For ikke at komme tilbage til disse almindelige Udtalelser om

Gjæringsprocessen, skulle vi endnu kun bemærke, at denne falder i

to Afsnit!: den egentlige

Hovedgjæring,

der foregaaer i

Gjæringskjælderne

i særlig dertil indrettede Beholdere:

Gjæringskarrene,

og den saakaldte

Eftergjæring

, der foregaaer i

Lagerkjælderne

paa de store

Lagerfade.

Hovedgjæringen

fuldbyrdes paa

Gamle Carlsberg

ved en Temperatur

i den gjærende Urt af mellem 5° og

8

V

20

B.,

Eftergjæring en

derimod,

der skal foregaa betydelig langsommere, finder Sted ved en tilsvarende

lavere Temperatur. Temperaturen i Lagerkjælderne holdes derfor

mellem 0° og l 1/ / B.

Endnu kun et Par Ord om Urtens Nedsvaling, til hvilken der lige­

ledes knytter sig store tekniske Fremskridt.

Naar Urten har passeret Humlesien, maa den nedsvales, inden den

løber ned i Gjæringskjælderen. Den anbragtes derfor tidligere og an­

bringes paa de allerfleste Bryggerier endnu paa store, flade, aabne

Svalebakker, der først vare af Træ, senere af Jern. Ved Vædskens for­

holdsvis ringe Højde paa den flade Svalebakke tilsigtedes ikke alene

at opnaa en stor Kjøleflade, men ogsaa Mulighed for en forholdsvis

stor Optagelse af Luftens Ilt i Urten, hvilket er nødvendigt af Hensyn

til Gjæringen. Med den Viden, vi nu have

0111

Gjæringsprocessen, er

det selvindlysende, at denne Urtens Anbringelse i fri Luft, med

uhindret Tilgang for alle de Bakterier, Skimmelsvampe etc., som denne

indeholder, navnlig i Sommermaanederne, maatte indvirke uheldigt

paa den senere Gjæring. Paa den anden Side maatte Indførelsen af et