235 / 622
RENGJÆR
2 2 9
andet Nedsvalings- og Iltningssystem blive forholdsvis virkningsløst,
saalænge man ikke var videre i Gjæringskjælderen, end at denne selv
var Arnestedet for Infektion. Men heller ikke den Renholdelse af
Gjæringskjælderen, som er bleven mulig efter Indførelsen af Kulde-
maskinerne, skaffede tilstrækkelig Sikkerhed. Denne opnaaedes først
ved Indførelse af den rene Gjær. Disse tre Ting: IV
edsvalingstekniken,
den rene Gjær
og
Kuldemaskinerne
høre derfor, sete fra et vist Syns
punk t, sammen, men vi behandle dog kun de to første under eet Af
snit: »ren Gjær«, fordi Kuldemaskinerne, sete fra et maskinteknisk
Synspunkt, danne et Hele for sig.
D. REN GJÆR
Da Jacobsen i 1845 vendte tilbage fra sin Rejse til
München
, førte
han med sig en lille Portion (c. 2 Potter) Paasætgjær fra G. S ed l
mayrs allerede dengang berømte Bryggeri. Til Trods for de uudviklede
Samfærdselsforhold, lykkedes det ham at skaffe den hjem i god Behold,
og med den indledte han Undergjæringen i sit daværende Bryggeri i
Brolæggerstræde. Gjær, avlet efter denne Modergjær, flyttede han med
sig ud til det ny Bryggeri,
Carlsberg
, som han opførte i 1847, og ved
derfra hidrørende nye Generationer er den samme Gjær forplantet
gjennem Aarene saaledes, at den allerstørste Del af det 01, der siden
da er udgaaet fra
Gamle Carlsberg
— og iøvrigt ogsaa fra de fleste
andre danske Undergjæringsbryggerier, som forsynede sig med Gjær
fra
Gamle Carlsberg
— er brygget med d en1.
Brygningen af det undergjærede 01 foretoges — som det fremgaaer
af Tabel VI (Side 256—259) — navnlig i Begyndelsen af Bryggeriets Be-
staaen kun i den koldere Del af Aaret. Driften var altsaa ikke kontinuerlig.
Der fandt Standsninger Sted paa indtil
6
Maaneder, i hvilke der ikke
1
Naar her er brugt Betegnelsen »den samme Gjær«, menes selvfølgelig ikke den
samme
Gjærart.
Gjæren bestod dengang paa
Carlsberg,
ligesom alle andre Steder, af en
Blanding af flere Arter, og
0111
Sammensætningen vidste man Intet.