RENGJÆR
2 3 5
sætninger, f. Ex. en i hver Omgang, vil derimod være hensigts
mæssigt. «
Ogsaa naar Gjæringen var bleven tor hidsig, blev der, »for at bringe
Gjæringen tilbage til sin regelmæssige Gang, gjort forskjellige Forsøg.
Gjæren blev forberedt med nogle Tønder Urt, før den blev tilsat det
hele Bryg; den blev udgydt over Karrets Bund, før Urten løb ned, og
ikke blandet med Urten;
men den bedste Virkning gjorde en flittig Ud
vaskning a f Gjæren
.«
I November 1854 var Gjæringen bleven »saa hidsig som aldrig tid
ligere, og kunde ikke andet end vække alvorlige Betænkeligheder, og
da der ikke forelaa nogen Erfaring for, at en Gjæring, som saa aldeles
var geraadet paa Afveje, atter kunde komme i det rette Spor og blive
normal«, blev der paany
indledet Gjæring med Fadebærme.
— Den
samme Udvej saae man sig nødt til at gribe til i Begyndelsen af
1859—60. I Sommeren 1859 havde Bryggeriet modtaget en Udvidelse,
og blandt Andet var der opstillet 2 nye Jernsvalebakker og 20 nye
Gjæringskar; da det viste sig, at omtrent de første 20 Bryg, som ned-
svaledes fra Jernbakkerne, vare stærkt farvede af Jernilte, som ud
skiltes ved Gjæringen og farvede Gjæren mørk, og da Gjæren fra de
nye Gjæringskar var løs og mørk, turde man ikke anvende noget af
denne Gjær til Paasætgjær. »Vi toge derfor« — fortæller Kogsbølle —
»i Januar 1860 vor Tilflugt til
Fadebærme
og gjorde dette med
dristigt
Mod
, da den hele Vinteren havde givet en udmærket smuk Gjæring;
men destoværre frygter jeg for, at dette, nemlig
Anvendelsen a f Bærmen
,
var den egentlige Grand til Sommerøllets usædvanlig slette Holdbarhed.
Allerede temmelig tidligt paa Sommeren begyndte Øllets slette Hold
barhed at vise sig, og enkelte Kjældere — hvortil er anvendt Fade
bærme til Paasætgjær — havde allerede antaget en meget mistænkelig
Karakter. Fadene bleve nu fyldte op med koldt Vand, og enkelte Fade
bleve tilsatte en Opløsning af
tvekulsurt Natron,
for at mætte den alle
rede dannede Syre, men det hjalp ikke længe, da det i mindre end
30*