242 / 622
2 3 6
RENGJÆR
14 Dage igjen var haardt og begyndt at antage en temmelig syrlig
Smag. Da Smagen havde forværret sig i den Grad, at det ikke kunde
gaa an at udlevere Øllet, som det var, blev der brygget
en Urt paa
c. 16 pCt., som blev filtreret og tilsat ved Udtapningen, 6 Potter til hver
Tønde.
Dette mildnede naturligvis meget paa Haardheden, men da
Syredannelsen efterhaanden tiltog saa meget, at Urten alene ikke var
tilstrækkelig, blev der i hver halve Tønde Urt opløst
V f
Pd. tvekulsurt
Natron, og af denne Opløsning tilsat samme Kvantum, som tidligere
er anvendt af den rene Urt. Dette gav et meget godt Resultat, men et
endnu bedre fik vi af en Opløsning af 2 Pd. kulsur Ammoniak til en
halv Tønde Urt, anvendt i samme Forhold til Øllet. Med Hensyn til
Smagen gik det saaledes ret godt, men da Klarheden ogsaa havde be
gyndt at tabe sig, maatte der jo ogsaa gjøres Noget for den, og for at
raade Bod paa Mangelen, blev Øllet omtappet, neutraliseret med kul
surt Ammoniak eller kaustisk Ammoniak, og Fadene opfyldte med
Krøller, samt for enkelte Fades Vedkommende tilsat en Husblasopløsning;
men hele dette Forsøg gav et meget daarligt Ud fa ld
Øllet havde
en flov og meget mat Smag, og da der blev udtappet deraf til Salg,
sagde Kuskene, at
Folk hellere vilde have den gam le Slags.
I et Forsøg
blev Øllet omtappet paa svovlede Fade og tilsat een Tønde Krøller
for hver 9 Tønder 01. Dette kom i en meget rask Eftergjæring og
klarede udmærket. Efter 3 Ugers Forløb, da Øllet havde en meget sur
Smag, blev der tilsat kulsur Ammoniak, opløst i Urt, og det vandt
Publikums Tilfredshed. Uagtet denne Sæson vistnok har været den
uheldigste, Bryggeriet har oplevet, har den dog ogsaa haft sin Nytte,
ved at give et meget væsentligt Vink om
ik k e a t bengtte Fadebærme i
fo r stor Maalestok
.« —
Som en rød Traad gaaer der gjennem alle Beretninger fra tidligere
Aar dette, at
Øllet var uensartet.
Aarsagen hertil søgte man — og sikkert
tildels med Rette — i flere forskjelligartede Forhold, saasom Anvendelsen
al mindre god Malt, ugunstige Forhold under Hovedgjæringen, Lagringen