RENGJÆR
2 3 3
Muligt laa der ogsaa en Spire til Syrlighed i Gjæren
, der var taget fra
et Lagerfad, som destoværre ikke havde været rigtig opfyldt, og som
derfor var bleven dovent. Jeg maatte derfor kassere en betydelig Del
af Vinterøllet, efter at jeg, saa længe Smagen var god, havde hjulpet
paa den manglende Klarhed ved at omtappe det paa andre Fade og
deri klare det med Husblas — i temmelig rigelig Mængde — under
Tilsætning af Krøller, hvormed de urene Dele bleve drevne ovenud.
Det sidste af Sommerøllet beg}mdte at blive en lille Smule haa rd t1,
dog var det upaaklageligt, naar det blev drukket strax. Ja selv for flere
Handlende, som havde gjort Oplag paa Flasker, holdt det sig godt lige
til December 1848.«
I saa at sige alle Beretningerne møder man Udtalelser om, at det
første Bryg i hver Sæson klarede mindre tilfredsstillende under Lag
ringen, og at man maatte anvende
Klaring sm idler
, enten en Tilsætning
af »Krøller« alene, eller, hvad der var almindeligst, »Krøller« i For
bindelse med en Opløsning af
Husblas
og Vinsyre i Vand. Som Begel
lykkedes denne kunstige Klaring godt. G o t t l ie b 2 fortæller f. Ex. om
det første Bryg i Sæsonen 1849—50, som fik Tilsætning af Husblas,
at »Eftergjæringen indtraadte meget livligt, det skjød en Del
Puss3
ovenud, og Øllet viste sig da smukt klart.« Og om de 3 første Bryg i
1851—52, som vedbleve at beholde et blakket Udseende, og hvortil der
derfor blev sat Klaringsmidler, at ȯllet blev smukt og smagte behage
ligt, efter at Husblasen havde udsondret sig.« Men ingenlunde altid
var dette dog Tilfældet. Jacobsen beretter om Sæsonen 1848—49, at der,
da Uklarheden ikke var stor, kun blev anvendt en ringe Mængde
Husblas; »Klaringen gik derfor langsomt for sig og var ikke udmærket.
Da den omsider forekom mig antagelig, blev to af Fadene udtappede
og solgte; der blev imidlertid af Flere klaget over dette 01, ikke dog
1 Overgangen til Syrlighed.
2 Bryggeriets første Inspektør.
3 Saaledes kalder G. den Gjær, der skjød ovenud af Spundshullet.
A. F
raenkel
: Gamle Carlsberg
30