244 / 622
2 3 8
RENGJÆR
o: Gjær, hvis Egenskaber og Karakter man ikke nøje kunde kjende,
vovede man sig ud i et terra incognita uden at vide, hvor man vilde
havne.
Saameget mindre kunde der være Grund til at foretage dette vove
lige Skridt, at skifte Gjær, som det sikkert tør siges, at hvad der
end til Tider kunde indvendes mod
Carlsberg ( Gamle CarlsbergJ
Øllet,
stod det dog ubestridt som Nummer Et. Det maa imidlertid her ikke
glemmes, at Fordringerne til Øllets Kvalitet i tidligere Tid langtfra
vare saa store som nu. En Doktoreren som den, der dengang af og
til fandt Sted, og hvoraf ovenstaaende Uddrag af Brygningsjournalen
giver et Billede, vilde være utænkelig i Nutiden. Men endnu saa langt
fremme i Tiden som i Efteraaret 1878 tog man ikke i Betænkning at
kurere surt 01 med kulsur Ammoniak; og Publikum tog det for gode
Varer. Kun undtagelsesvis skete det derfor, at en Forringelse i Øllets
Kvalitet mærkedes paa Afsætningen, saaledes i en kort Periode i
Aaret 1856— 57, da »Afsætningen i en kritisk Tid næsten ganske
gik over paa andre Hænder«; men man tog sig ikke dette videre nær,
fordi Efterspørgselen efter Øllet i det Hele var større end Tilbudet,
saa at en forbigaaende Nedgang i Konsumen var af uvæsentlig Betyd
ning for Bryggeriet. Gjennemgaaende var altsaa
Gamle Carlsberg
Øllet
saa godt som Tiden fordrede det, men det er dog ogsaa forstaaeligt,
at efterhaanden som Bryggeritekniken udvikledes, og Øllet derved an
tog en fmere Karakter, steg Konsumenternes Fordringer og samtidig
Biyggeriets Bestræbelser for at tilfredsstille dem. Man spejdede ivrigere
end før efter Uregelmæssigheder, og det var netop Fænomener ved
Gjæringen i Efteraaret 1882 og 1883, Fænomener, som for Resten en
Tid lang saae truende nok ud , der bleve en af de ydre Anledninger
til et af de betydeligste Fremskridt i Bryggeritekniken:
Indførelsen a f
den rene Gjær i Driften.
Det vil erindres, at paa det Tidspunkt, hvorom der her er Tale,
hvilede Fjendskabet til Gjæringen og Gjæringsfænomenernes Natur i