249 / 622
RENGJÆR
2 4 3
Dog stillede Jacobsen sig ikke helt velvilligt overfor Hansens Ideer.
Aarsagen hertil kan vel tildels søges deri, at han , som det ses af det
Efterfølgende, paa visse Punkter havde et andet Syn end Hansen; men
Jacobsens Optræden ved flere Lejligheder viste tillige, at den Tanke
fremkaldte Misstemning hos ham, at det Nye, som nu brød frem fra
Carlsberg Laboratoriet,
kunde bevirke, at P as teu rs Navn maaske vilde
miste noget af sin Giands paa dette Omraade. Naar i dette Tilfælde
Begejstringen for den udenlandske Koryfæ maa siges at have været
en Svaghed hos Jacobsen og en Fare for det af ham dog ellers saa
højt elskede Laboratoriums frie Forskning, saa maa det paa den anden
Side erindres, at det for en væsentlig Del skyldes netop denne Be
gejstring, at Jacobsen oprettede Laboratoriet.
Hansen fortsatte imidlertid sine Arbejder, og ved sine ovenfor an
tydede Undersøgelsesmethoder lykkedes det ham virkelig af Bryggeriets
gamle Gjær at udskille
fire
forskjellige Alkoholgjærsvampe, og ved
nærmere Undersøgelse af disse i Laboratoriet viste det sig, at kun
een
af dem, — den Art, der nu i vide Kredse af Bryggeriverdenen er kjendt
under Navn af
Carlsberg Undergjær Nr. 1
— gav normalt 01 med god
Smag, Lugt og Holdbarhed. Iblandt de andre fandtes den før omtalte
sacch. Past. I, som gav Øllet den ejendommelige Lugt og Smag, samt
en Overgjæringsform, der hører til de Gjærformer, som frembringe
»gjærtykt
01
«.
Grunden til denne Forurening af Gjæren, som man tidligere ikke
havde bemærket, men som nu truede med at kunne faa skjæbne-
svangre Følger, var efter Jacobsens Mening, ifølge en Meddelelse, han
under et Ophold i
Wien
i Juni 1884 gav i Fasbenders Tidsskrift, at
søge deri, at medens man tidligere, i Tidsrummet 1845—81, aldrig
paa
Carlsberg
havde brygget i Maanederne Juli, August og September,
havde man i Aarene 1882 og 1883 set sig nødsaget til at brygge i
alle Aarets 12 Maaneder, altsaa ogsaa i de — ifølge Pasteu rs og
Hansens Undersøgelser — meget farlige Maaneder, der udgjøre Frug-
3 1 *