251 / 622
RENGJÆR
2 4 5
skred til Forsøget. Af den af en eneste Celle fremstillede Renkultur
af
Carlsberg
Undergjær Nr. 1 udvikledes, ved Dyrkning i Urt i en
Række Kolber paa Laboratoriet, saa stor en Portion Gjær, at den var
tilstrækkelig til Paasæt til et Gjærkar paa et Par Hektoliters Størrelse
i Rryggeriets Gjæringskjælder. Fra dette Kar erholdtes igjen saa megen
Gjær, at man dermed kunde indlede Gjæringen i et af Rryggeriets
sædvanlige Gjæringskar, og
den 12. November 1883 anvendtes første
Gang i Driften den rene Gjær som Paasætgjær.
Resultatet af dette
første Forsøg var i alle Henseender særdeles gunstigt. Gjæringen forløb
i hele sin Udstrækning normalt, og Øllet udmærkede sig saavel ved
sin fine Smag og Lugt som ved sin betydelige Holdbarhed. Jacobsens
Retænkeligheder vare dermed overvundne, Anvendelsen af ren Gjær
gik fremtidig ind som et Led i Driften, og Jacobsen søgte, ved at gjøre
sin store Autoritet og Indflydelse gjældende, at skaffe Reformen den
størst mulige og hurtigst mulige Udbredelse i Ølindustrien.
I Løbet af den derpaa følgende Tid fremstillede Hansen en Ren
kultur af den ovenfor omtalte
Münchener
Gjær1, der ligeledes blev prøvet
i Driften under Navn af
Carlsberg
Undergjær Nr. 2. Medens
Carlsberg
Undergjær Nr. 1 særlig karakteriseres ved at være stærkt forgjærende
og meget langsomt klarende, — hvad der under visse Forhold kan
være til Gêne — , men samtidig ved at give et meget
holdbart
Pro
dukt, viste den tyske Gjær sig at være noget mindre forgjærende
og hurtigt klarende, men forbandt rigtignok med disse Egenskaber
ogsaa
d en
, at give et langt mindre holdbart Øl2. Da det Rillede, som
1
Ogsaa denne Gjær indeholdt saavel vild Gjær som Bakterier, og naturligvis var dette
Tilfældet overalt. Men saalænge man ikke kjendte 01, fremstillet af ren Gjær, bemærkede
man ikke, hvorledes Forureningen med vild Gjær kunde afficere Smagen. Det er saa-
ledes karakteristisk, at da Jacobsen i 1884 kom til
Okoczim (Mähren),
hvor en Brygger
GOtzs 01 af dennes Publikum ansaaes for fortræffeligt, skriver han hjem: »Hans (Götz)
01 har ganske vist kjendelige Spor af den stramme Smag, men hans Publikum mærker
det lige saa lidt som vort Publikum i
Kjøbenhavn.
2
Medens der med Navnet
Carlsberg Undergjær Nr. 1
kun betegnes en ganske bestemt
Art Gjærsvamp, har man i Aarenes Løb med
Carlsberg Undergjær Nr. 2
betegnet for-