S_GamleCarlsberg_1847-1897

252 / 622

2 4 6 RENGJÆR
Gjæringen med denne Gjær frembød, imidlertid stemmede ganske godt
med, hvad man i Tyskland og Østrig almindelig forlanger af en god
Gjær, og da Øllets Holdbarhed paa Flasker for disse Landes Ved­
kommende spiller en forholdsvis underordnet Rolle, fordi den betyde­
ligste Del af Øllet konsumeres direkte fra Fad, besluttede Jacobsen
sig til i Foraaret 1884, da Forsøgene med den rene Gjær paa Gamle
Carlsberg havde givet uimodsigeligt fortrinlige Resultater, at udsende
til en stor Del Bryggerier i Udlandet Paasætgjær af den rene Carlsberg
JJndergjær Nr. 2, for paa den Maade at vække Bryggernes Interesse for
Sagen. Hovedformaalet opnaaedes, og den store og indgribende Betyd­
ning af den Reform, som ved Hansens Arbejder var opnaaet for
Bryggerierne, erkjendtes, selv om Dommen over den fremsendte rene
Gjær ingenlunde var enstemmig gunstig. Men at den ikke var det,
kan ikke overraske. Hansen har i sine Arbejder paavist, at der ikke
alene maa sondres mellem Ivulturgjær og vild Gjær, men ogsaa, at
der gives forskjellige Racer eller Arter a f Ku lturgjær, at disse give 01
af forskjellig Beskaffenhed — Smag, Holdbarhed o. s. v. — , og at de
arbejde paa forskjellig Maade i Gjærings- og Lagerkjælderen. En og
samme Gjærart passer derfor ikke til alle Bryggerier, men hvert enkelt
Bryggeri maa planmæssigt udvælge en saadan Art, som passer for dets
Drift, og Midlet til, at et saadant Valg med Sikkerhed kan gjøres, ligger
netop i de af Hansen angivne Methoder.
Da Interessen for den rene Gjær først var vakt, var det kun et
Tidsspørgsmaal, hvornaar Reformen sejrrigt skulde trænge igjennem.
Modstand, hovedsagelig begrundet i en bevidst eller ubevidst Fast­
holden ved det Tilvante, mødte den paa sin Vej, og Indvendinger af
lignende Natur som de, Jacobsen havde rejst, virkede for en Tid
hæmmende paa dens Gjennemførelse; men det kan siges, at i alle
større Undergjæringsbryggerier Verden over, i de fleste mindre og i
skjellige, hinanden dog temmelig nærstaaende Arter, der til forskjellige Tider have været
prøvede i Driften paa Gamle Carlsberg uden dog at slaa Rod dér.