250 / 622
2 4 4
RENGJÆR
ternes Modningsperiode. Jacobsens Hukommelse har, da han nedskrev
dette, imidlertid spillet ham et Puds, hvad et Blik paa Tabel VI strax
viser. Kun i de første Aar efter Bryggeriets Anlæg fulgtes den gamle
Regel om Brygningens Indskrænkning til visse Maaneder, men efter-
haanden som Afsætningen steg, trængtes det Motiv, som utvivlsomt
laa bag denne Regel, tilbage, og Brygningens Udstrækning bestemtes
nærmest af de Hensigtsmæssighedshensyn, som Forbruget stillede, i
Forbindelse med Hensynet til det til enhver Tid disponible Lagerrum.
Det var altsaa ikke noget Nyt, at man i de nævnte Aar bryggede
i de »farlige« Maaneder, og
muligen
var det heller ikke noget Nyt, at
Bryggeriets Gjær var inficeret med de fremmede Organismer, men
derimod var det ganske sikkert noget Nyt, at det
bemærkedes
saa
bestemt, som det nu skete. Benyttelsen af Bærmen fra Lagerfadene til
Paasætgjær maatte med Nødvendighed give Anledning til, at det deraf
producerede 01 blev mangelfuldt. Hansen har nemlig paavist, at der
netop i Bærmen findes Sygdomsgjær i stor Mængde, og at man her
ofte ad Analysens Vej vil kunne paavise saadan Gjær, selv om det
ellers ikke paa Fabrikationens tidligere Trin har været muligt. Noget
lignende gjælder forøvrigt ogsaa tildels for Bakteriernes Vedkom
mende.
Efter at Forsøgene, der i det Smaa vare anstillede i Laboratoriet med
Gjær, som var udviklet af en eneste Celle af de forskjellige Arter, be
standig havde givet samme Resultat: et godt Produkt, naar
Carlsberg
Undergjær Nr. 1
alene
benyttedes som Gjær, et slet Produkt, naar en
af de andre Gjærsvampe var indblandet i den, foreslog Hansen, at man
skulde skride til Forsøg i det Store i Driften med en Renkultur af
den egentlige Bryggerigjær. Jacobsen stod noget tvivlende overfor
Muligheden af, ved Hjælp af en Gjær, der
kun
bestod af een eneste Art,
at fuldføre Gjæringen, ikke blot Hovedgjæringen i Gjæringskjælderen,
men ogsaa den langsommere Eftergjæring i Lagerkjælderen, men han
gav dog, om end kun nølende, Forslaget sin Tilslutning, og man