Previous Page  238 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 238 / 622 Next Page
Page Background

2 3 2

RENGJÆR

Morgenen var gaaet stærkt i Krølle, sattes det til Karrene 3 og 4,

hvorpaa Brygget Nr. 2 var fordelt, ved en Temperatur af 9°. Disse Kar

vedtog derpaa i 18 Timer og gik i Krølle i 36 Timer. (1. og 2. Bryg

fadedes den 3%, 7io og 7io, 3., 4., 5. og

6

. Bryg bryggedes den 7io,

7io, 7io Og 7 lo? o. s. v.).«

Paa samme Maade som her beskrevet fortsætter man fremdeles

med

Gjæringens Indledning ved Hjælp a f Fadebærme

, lige til den Bryg­

ningssæson, som begyndte den 1. Juli 1881. — Mellem Brygnings­

sæsonen 1881—82 og 1882—83 var der for første Gang siden Bryg­

geriets Tilblivelse aldeles ingen Standsning i Driften.

Om Gjæringens Forløb og om Øllets Karakter og Holdbarhed inde­

holdt Brygningsjournalerne forskjellige Oplysninger og Betragtninger,

af hvilke nogle her skulle anføres, da de give et Billede af de An­

skuelser, man nærede, og antyde de Synspunkter, ud fra hvilke man

bedømte selve Gjæringsfænomenet. Om den første Brygningssæson

1847—48 fortæller Jacobsen følgende: . »Da jeg begyndte at aftappe 01

til Salg i December 1847, viste det sig, at første Bryg ikke var rigtig

klart faldet igjennem i Fadet, uagtet det ved Undersøgelsen med Hæ­

verten befandtes temmelig klart foroven i Fadet. Dette kom vel

tildels

af, at Øllet endnu var temmelig friskt, nemlig 3 å 4 Uger gammelt,

men det samme Fænomen gjentog sig ogsaa ved flere af de følgende

Fade, selv efter at Øllet var blevet ældre. Da nu ethvert Bryg lige fra

det første havde klaret sig udmærket godt i Glasset under Hoved-

gjæringen, kunde Fejlen ikke ligefrem ligge i denne, . . . . dog var der

maaske begaaet den Fejl, at Gjæringen var ført temmelig hidsigt, og

Øllet ikke havde været ganske udgjæret, da det kom paa Fadene . . . .

Vinterøllet viste temmelig tidligt en Tilbøjelighed til at blive

syrligt.

Denne Fejl hidrørte vistnok

tildels

fra Kjælderens Temperatur, der i

Begyndelsen var for høj (772° a

8

°B.), men sandsynligvis

ogsaa

fra en

Fejl ved Fadenes Fyldning, som ikke skete i rette Tid, og fra Mangel

paa Omhu ved Spundshullernes Bensning ved Opfy ldn ingen ................