230 / 622
2 2 4
BRYGHUSET
benyttes i Bryghuset. Denne Damp gaaer ved aabne Kjedler ud i Luften
og gjør altsaa ingen Nytte, men kun Skade, ved at fylde Lokalerne og
gjøre disse fugtige og smudsige. Imidlertid vil den aabne Kjedel, dette
uanset, maaske dog være at foretrække i Bryggerier, hvor der brygges
med Ophold mellem Bryggene, fordi den er lettere tilgjængelig end
den lukkede, og derfor lettere kan rengjøres naar den henstaar
unyttet mellem to Bryg. Hvor der derimod brygges fire Gange i Døgnet,
det vil sige, hvor Brygningen er
kon tinuerlig
, er Jacobsens Kjedel
sikkert den fuldkomneste, som hidindtil er konstrueret. Her staa vi
ved et af de mange Punkter, hvor Stordriften har saa at sige et na tur
ligt Forspring for den lille Drift, men vi have tilbage at fremstille en
videre Gjennemførelse i større Maalestok og med tilsvarende større
Indflydelse paa Produktionsomkostningerne, af ganske den samme
Tanke, der fik Jacobsen til at anvende Bryggekjedlernes Spildedamp
til Opvarmning af Vandet i Bryghuset.
I Afsnittet
0111
Kraftmaskiner findes omtalt de store Dampmaskiner
paa indtil 150 inde. Hestekraft, der drive Kuldemaskinerne. Det vil for-
staaes, at disse Dampmaskiner afgive en stor Mængde Spildedamp, og,
som antydet paa det anførte Sted (Side 191), foreslog Ingeniøren
C. D. H. Zahbtmann at anvende denne til Kogning af Mæsk og Urt i
Bryggeriet. Det er allerede bemærket (Side 222), at der til disse Pro
cesser medgaaer pr. Bryg 2750 Kilo Damp. Da der brygges fire Gange
i Døgnet, anvendes der altsaa pr. Døgn 4 X 2750 eller 11,000 Kilo
Damp til Kogning og Mæskning i Bryghuset.
Hele denne Dampmængde
erholdes nu ved Kuldemaskinernes Sp ildedam p ,
og man vilde altsaa i
den Tid af Aaret, da Kuldemaskinerne ere i stadig Brug, have sit
Varmeforbrug i Bryghuset i en vis Forstand gratis, dersom Kontoen
dog ikke atter belastedes
noget
paa anden Maade ved Brugen af Spilde
dampen.
Dampen skal jo nemlig virke i Bryggekj edlens Enveloppe med et
Tryk af
8
—10 Pund pr. Kvadrattomme, og dette Tryk forplanter sig