S_GamleCarlsberg

222

BRYGHUSET

dæmpes stærkt. Resultatet heraf bliver altsaa meget uheldige Forhold

mellem Ildpaavirkningsflade og Ristareal ved direkte Fyring under

Bryggekj edler.

Medens man ved de moderne Vandrørdampkjedler, der anvendes

i Centraldampanlæget paa

Gamle Carlsberg

(se Side 191 tf.), har et For-*

hold mellem Ristareal og Ildpaavirkningsflade som 1 : 43, vil, efter

Schwackhofer, Forholdet ved Mæskekjedler stille sig som 1 : 6 å 1 : 10,

og ved Urtkjedler som 1 : 12 å 1 : 20. Schwackhofer angiver, at man

af denne Grund kun kan opnaa at udnytte 30—40 pCt. af Kullenes

Brændværdi ved direkte Fyring under Bryggekj edlen, medens man

ved et rationelt Dampanlæg udnytter indtil 72 pCt. Det var altsaa et

teknisk Fremskridt af stor økonomisk Betydning, man opnaaede, naar

man forlod den direkte Fyring og ophedede Bryggekj edlerne ved

Hjælp af Damp, som tilførtes dem fra økonomisk arbejdende Damp-

kjedler, hvad ogsaa Forsøg, der i 1892 og senere ere anstillede paa

Gamle Carlsberg

, tilfulde have godtgjort.

Den Dampmængde, der her er medgaaet til et Bryg, kan findes ved

Vejning af den i Enveloppen til Vand fortættede Damp, idet samtidig

saavel det fortættede Vands Temperatur som Trykket af den anvendte

Damp bestemmes gjennem en lang Række Iagttagelser. Dette har man

gjort med følgende Resultat. Naar man til et Bryg anvendte 2480 Kilo

Malt, og heraf erholdt i Iijedlen efter Kogningen 128 Hektoliter Urt,

havde man hertil brugt 2750—2800 Kilo Damp1, som i Bryggeriets

Dampkjedler udvikledes af 273—278 Kilo Wales-Kul.

Hvor rationel nu selve Dampkogekjedlernes Konstruktion er, ses af

omstaaende Tabel V, i hvis øverste Talrække fmdes de Varmemængder,

angivne i Gramkalorier, der efter

Beregning

medgaa henholdsvis til

Opvarmning og Fordampning af de Vædskemængder, hvorom her er

Tale. Den anden Række Tal angiver den Varmemængde, der efter

Herved er ikke taget Hensyn til den —iøvrigt ringe —Kondensation af Dampen i

Hoveddampledningen.