222
BRYGHUSET
dæmpes stærkt. Resultatet heraf bliver altsaa meget uheldige Forhold
mellem Ildpaavirkningsflade og Ristareal ved direkte Fyring under
Bryggekj edler.
Medens man ved de moderne Vandrørdampkjedler, der anvendes
i Centraldampanlæget paa
Gamle Carlsberg
(se Side 191 tf.), har et For-*
hold mellem Ristareal og Ildpaavirkningsflade som 1 : 43, vil, efter
Schwackhofer, Forholdet ved Mæskekjedler stille sig som 1 : 6 å 1 : 10,
og ved Urtkjedler som 1 : 12 å 1 : 20. Schwackhofer angiver, at man
af denne Grund kun kan opnaa at udnytte 30—40 pCt. af Kullenes
Brændværdi ved direkte Fyring under Bryggekj edlen, medens man
ved et rationelt Dampanlæg udnytter indtil 72 pCt. Det var altsaa et
teknisk Fremskridt af stor økonomisk Betydning, man opnaaede, naar
man forlod den direkte Fyring og ophedede Bryggekj edlerne ved
Hjælp af Damp, som tilførtes dem fra økonomisk arbejdende Damp-
kjedler, hvad ogsaa Forsøg, der i 1892 og senere ere anstillede paa
Gamle Carlsberg
, tilfulde have godtgjort.
Den Dampmængde, der her er medgaaet til et Bryg, kan findes ved
Vejning af den i Enveloppen til Vand fortættede Damp, idet samtidig
saavel det fortættede Vands Temperatur som Trykket af den anvendte
Damp bestemmes gjennem en lang Række Iagttagelser. Dette har man
gjort med følgende Resultat. Naar man til et Bryg anvendte 2480 Kilo
Malt, og heraf erholdt i Iijedlen efter Kogningen 128 Hektoliter Urt,
havde man hertil brugt 2750—2800 Kilo Damp1, som i Bryggeriets
Dampkjedler udvikledes af 273—278 Kilo Wales-Kul.
Hvor rationel nu selve Dampkogekjedlernes Konstruktion er, ses af
omstaaende Tabel V, i hvis øverste Talrække fmdes de Varmemængder,
angivne i Gramkalorier, der efter
Beregning
medgaa henholdsvis til
Opvarmning og Fordampning af de Vædskemængder, hvorom her er
Tale. Den anden Række Tal angiver den Varmemængde, der efter
1
Herved er ikke taget Hensyn til den —iøvrigt ringe —Kondensation af Dampen i
Hoveddampledningen.