225 / 622
BRYGHUSET
2 1 9
synet med Sibund. Her bragtes Mæsken i Ro, Urten frafiltreredes og
løb ned i en derunder opstillet Kogekjedel, hvor. Humlen tilsattes.
Ved denne Fremgangsmaade naaede man at præstere 4 Bryg i
Døgnet, hvormed begyndtes den 3. Januar 1863.
Der var imidlertid et Punk t, hvor Bryghusets Indretning stod af
gjort tilbage. I andre Industrigrene, hvor Kogning i større Maalestok
anvendtes, fortrængtes de uøkonomiske Ildsteder, der tillige vare vanske
lige at regulere, og Kogning ved
Damp
indførtes. I Ølindustrien fandt
en saadan Udvikling ikke Sted, og de Forsøg, der tidligere vare gjorte i
den Retning, vare atter opgivne. Saaledes havde man ganske vist allerede
1843 i Z ache rls Bryggeri i
München
indført Dampkogning. Apparatet
var konstrueret af en Kobbersmed F e s s le r (fireaarigt Patent i 1842)
og bestod af en aaben Kjedel, hvis kugleformede Bund var forsynet
med en Enveloppe til Optagelse af Dampen. Kjedlen anvendtes til at koge
Urten i; men man var utilfreds med den, og afstod den til Gabriel
Sedlmayr, der eksperimenterede med den til 1846. I dette Aar op-
naaede Kjedlens ny Ejer et tilfredsstillende Resultat, men senere
opgav han den ogsaa. Flere andre Steder havde man anvendt lig
nende Kjedler, men overalt forladt dem igjen, og Bryggernes Mod
stand mod dem bundede i de halvt mystiske Forestillinger, der spille
saa stor en Rolle i Ølindustriens Stagnation. Man mente, at Damp
kogningen havde en uheldig Indflydelse paa Øllets Smag, Fylde og
Holdbarhed, Noget, Jacobsen imidlertid har bevist, er grebet ganske
ud af Luften.
Allerede 1851 havde Jacobsen set den ovenfor nævnte Kjedel i
Brug hos Sedlmayr, men han har paa dette Tidspunkt endnu ikke turdet
bryde med Fordommen mod den. Da besøgte han i 1865 flere franske
Bryggerier — V e lten i
Marseille
, Bouchero t i
Puteaux
og et stort
Bryggeri i
Lutterbach
i
Elsass
— , hvor man anvendte Dampkogning i
Bryghusene. Ogsaa her, navnlig i
Lutterbach,
hvorfra Jacobsen tog sit
Mønster, gik man atter bort fra Methoden, men dens Fordele vare
‘28*