220 / 622
2 1 4
BRYGNINGSPROCESSEN
Endelig en meget væsentlig øget Beherskelse af Naturen, hvilket
netop her har saa meget større Betydning, som den hele Maltnings
proces bestaaer i at tage en elementær Naturproces i Produktionens
Tjeneste. Medens man tidligere var ude af Stand til at malte om Som
meren og Dele af Foraar og Efteraar, kan man nu malte hele Aaret
igjennem.
Sluttelig vil den omtalte Anvendelse af det pneumatiske Malteri til
Bygtørring kunne faa Betydning for vor Hovedproduktion — Landbruget.
Vi forlade dermed de Fremskridt, som paa
Gamle Carlsberg
have
været knyttede til
Maltningsprocessen,
og gaa over til dem, der slutte
sig til den næste af de Hovedprocesser, hvori Ølbrygningen bestaaer,
selve
B rygn ingen ,
der atter omfatter Fremstillingen af den sukker
holdige Vædske, »
Urten
«, og dennes
Kogning med Humlen.
Men for
inden skal ogsaa her gives en kort Bedegjørelse for det, der foregaaer
ved Brygningen, idet vi optage Traaden, hvor vi slap den Side 206.
Vi minde da om, at Hovedøjemedet med Maltningen var at frem
kalde i Kornet det saakaldte »diastatiske Ferment«, der har den Egen
skab, at kunne omdanne Kornets Stivelse — særlig i dens klisteragtige
Form — til Maltose eller Maltsukker. Det er nu altsaa denne Egenskab
hos Diastasen, der skal udnyttes under Brygningen, hvorved er at be
mærke :
1) at Diastasen — ligesom andre kjendte Fermenter — ikke blot
kun
er virksom
under
en bestemt Temperaturgrændse, for Diastasens
Vedkommende c. 85° C., men
2) at dens største Virkning, maalt ved den Mængde Maltose, der i
Tidsenheden kan dannes af en given Stivelsemængde, naaes ved
Temperaturintervallet 54°— 63° C ., Diastasens saakaldte
Optimum s
temperatur.
Endvidere: