M
ælken er og har altid været den Føde, Naturen giver
Pattedyrenes Unger. Al Mælk er Modermælk, og al
Mælk er saa viseligt sammensat, at den rummer alt,
hvad Barnet eller Ungen behøver af Næring i sin første Levetid,
og i den lettest fordøjelige Form.
Men saa vidt vides er Mennesket det eneste Pattedyr, der
tager Modermælken fra andre Dyrearters Afkom for at hælde
den i sine egne Smaa, eller selv fortære den.
Ifølge Sagnet — og Virgil — diede Romulus og Remus en Ulv
inde. I 1. Mosebog, 18. Kapitel fortælles, at Abraham beværtede
sine Gæster i Mamrelund med Mælk og Fløde. Og i 5. Mosebog,
32. Kapitel lovsynger Moses Herren, som har givet Israel Smør
af Køer og Mælk af Faar. Osten kan føres tilbage til 1. Samuels
Bog, 17. Kapitel. Her fortælles om David, der drog afsted med
Brød samt ti fede Oste til Sauls Lejr. Ostene var til Høvedsman
den, en Art Bestikkelse, mens Davids Brødre maatte spise Brø
det tørt.
Johannes V. Jensen har i Mytesamlingen »Ved Livets Bred«,
1 1