82
Dette Spørgsmaal kom mig paa tværs, og •
for at dølge min Angst gav jeg det frække
Svar: „Jeg skal paa Sjov i fjerde Gaard.“
„Saa pas paa, at det ikke gaar som sidst,
da jeg pillede ham op af Hestemøget,“ sagde
Rasmus.
Jeg følte Braaden i disse Ord, men de tir
rede mig tillige — nu var jeg for stor til at
„pilles op“ , og uden at værdige Rasmus noget
Svar traadte jeg ind i Møllen. Det var Rubi
kon; men jeg gik over den — mulig har Cæcar
været lige saa bange.
Da jeg kom ind i fjerde Gaard, var det nye
Plankeværk rejst. Det lugtede dejligt af frisk
Tjære, og det havde en Laage ud til Kirke-
gaarden, men den var lukket. Jeg tog Vejret
dybt, og gik saa hen hvor Knokkeldyngen laa.
Den var borte! — Der var ikke et Ben tilbage,
og i dette Øjeblik følte jeg det som en Befrielse
— nu kunde jeg med Honnør trække mig til
bage fra de Dødes Rige.
Men tomhændet vilde jeg dog ikke komme
til mit Museum, og saa gik jeg ned til min
kære Stenbunke, hvor Arbejderne havde hen
slængt Stolperne af det gamle Plankeværk. Ved
at fjerne disse, gjorde jeg pludselig et Fund,
der paa én Gang fyldte mig med Glæde og