88 / 331
77
kælderen fandtes Muslingeskaller, stundom end-
ogsaa et Vættelys, og naar jeg bragte Fader
disse Herligheder, lærte han mig deres Navne og
fortalte om deres Sammensætning og Oprindelse.
Paa et Loftskammer — jeg sér det endnu
med sine nøgne Tagsten og noprede Rude —
havde jeg anlagt „et kemisk Laboratorium“
med Medicinflasker og revnede Sylteglas, fyldte
med de mærkværdigste Fluida. Nu forøgedes
det med „et mineralogisk Museum“ i gamle
Papæsker. Men Mineralierne slap hurtigt op, og
saa gik jeg videre til Zoologien. I fjerde Gaard
laa en vældig Hoben gamle Brosten, og da jeg
en Dag skulde bygge en Fæstning ud til Spring
gade mod de Røvere, som vi kaldte „Kirke-
gaardsdrengene“, gjorde jeg pludselig en stor
Opdagelse. Under Stenene laa nogle sære, sorte
Biller med Guldpletter paa Ryggen. De kunde
løbe umaadelig hurtig, og naar man tog dem
kunde de sprøjte, trods den bedste Straalemester.
Der var ogsaa blaa Skarnbasser, syvprikkede
Mariehøns, brune Tusindben og nogle Traade,
der først laa i Nøgler, men saa løb afsted paa
over hundrede Ben. Der var endelig nogle
blanke Tingester, som kunde rulle sig til en
Kugle, ligge „todt“ , og saa pludselig luske af,
naar Ingen saae det. Ja — den Stenbunke