58 / 289
5 6
M A R T H A S T E I N T H A L
nye Indtryk var imidlertid saa stærke, at hun var ved at forløfte sig paa
dem. Hun blev angrebet a f en alvorlig Nervefeber, som hendes kraftige
Konstitution dog hjalp hende over, og i 1857 kunde hun begynde sit
Arbejde som Klasselærerinde i Barneskolen.
Som saadan blev hun Foregangsmand som Gymnastiklærerinde. Det
var vel Øvelserne i Ridehuset og Dansen ved Assembléerne, der havde ud
viklet hende i denne Retning. Nok er det; hun blev af Frøken Zahle sendt
til den svenske Direktør Nycander, som interesserede sig for Gymnastik
kens Indførelse som obligatorisk Fag i Barneskolen. Han blev saa impo
neret af hendes energiske Interesse for Sagen, at han spurgte Frøken
Zahle: »Har ni flera stycken som Frøken Hjort?« Det mente Frøken
Zahle jo nok, hun havde, og saa begyndte nogle Timer med Klasselærer
inderne, hvor Anna Hjort snart tog Teten, hvorefter hun i en Aarrække
blev Leder af Gymnastikundervisningen i Skolen. Om dennes skiftende
Art vil der blive talt i en anden Artikel i dette Skrift — Rygtet siger,
a t der var noget, der hed Fjeldvandring — ; men den ivrige passionerede
Gymnastiklærerinde hører med til Anna Hjorts Lærerfysiognomi. En an
den Side af dette er den nøjagtige, utrættelige Indøver i Regning og
Datidens ret indviklede danske Sproglære. Og som hun kunde holde
Orden paa Sætningsdele og Leddene i Reguladetri Stykkerne, saaledes
kunde hun holde Orden, naar det gjaldt om a t arrangere Festligheder
og om at vaage over, a t alle de smaa Ting, hvoraf det daglige Skoleliv
bestaar, blev nøjagtigt passet. Et Menneske med hendes udprægede O r
denssans og Arrangementstalent kan egentlig ikke undværes i en Skole.
Et Udtryk for denne Side af hendes Virksomhed var Oprettelsen af den
saakaldte »Boglade«. I en meget lang Aarrække sad hun hver Morgen
før Morgensang ved et lille Bord i Rummet foran Festsalen og uddelte
Skrive-, Stile- og Karakterbøger og holdt der en stille Justits, som var
af stor opdragende Betydning.
Hendes Hovedopgave ved N. Zahles Skole blev imidlertid Stillingen
som Forstanderinde for Almuelærerindeafdelingen. I 1869 bestod hun
selv Eksamen for Almuelærerinder, og 1869—96, saa længe som Afdelin
gen bestod i denne Form, ledede hun den. Det var den Gang ikke nogen
let Sag at være Forstanderinde for en af Skolens Afdelinger. Det laa i
Sagens Natur, at Frøken Zahles initiativrige Personlighed med den store
Ansvarsfølelse over for alt, hvad der var hendes, gjorde sig gældende i
stort og smaat. Men samtidig krævede hun, at Forstanderinden skulde