60 / 289
5 $
M A R T H A S T E I N T H A L
dens Selvstændighed tiltalte hendes praktiske, dygtige og retsindige K a
rakter. Hun gik derfor aktivt ind i Arbejdet efter at have ophørt med sin
Skolevirksomhed. Hun blev Foreningens Kasserer og Æresmedlem af Kø
benhavnskredsen; men hendes ejendommeligste Indsats blev Oprettelsen
af »Dansk Kvindesamfunds« saakaldte »Husmødreforening«. Det, hun
vilde, var at sørge for, at ganske unge Piger, helst lige efter Konfirmatio
nen blev anbragt i gode Hjem paa Landet, hvor de, medens de blev be
varet for Hovedstadens Fristelser, blev oplært i huslig Gerning. Hendes
Arbejde bestod dels i at faa fat i de unge Piger, dels a t finde gode pas
sende Hjem til dem. Naar Valget var truffet, holdtes der to Gange om
Aaret Udsendelsesmøder, hvor hver af de unge Piger, der blev udsendt,
fik 2 Stykker Linned, en Pakke med Stoppegarn og en Salmebog. Siden
fulgte hun hver enkelt ung Pige ved at korrespondere dels med hende
selv, dels med hendes Husmoder. Det skete ogsaa, at hun i vanskelige
Tilfælde selv tog ud og undersøgte Forholdene, undertiden udsat for at
køre lange, kolde Ture paa aaben Vogn. Det var en helt stor Virksom
hed, hvori hun til henimod sit 8ode Aar lagde al sin Energi, sin Kærlig
hed og sit Mod til at trodse de uundgaaelige Skuffelser. Sammen med
Fru Monrad, f. Garde og den bekendte Elna Jacobson oprettede hun
desuden et Kontor for frivillig Hushjælp, og endelig blev hun Medlem
af Tyendekommissionen og rejste sammen med flere Mænd, hvoriblandt
P. Sabroe, ud for at se paa Pige- og Karlekamre. I naturlig Fortsættelse
af sit Arbejde med Kommunelærerinder blev hun ogsaa Medlem af
Skolekommissionen ved Haderslevgades Skole, og medens denne Stilling
ellers ikke lægger særlig Beslag paa sine Indehavere, tog hun den ivrigt
op og var velkendt af Lærere og Elever, der saa paa hende som en vær
dig Bedstemoder, der havde bevaret en rørende Kærlighed til Skole
gerningen.
Da hun nærmede sig Slutningen af 8oerne, blev hun saa svag, at hun
maatte opgive alt Arbejde. Efter et Fald, hvor hun brækkede Hoften,
blev hun endog meget svag. Hun oplevede dog til sin Glæde sin 90 Aars
Fødselsdag, hvor alt var lagt til Rette med sædvanlig Omhu og Akku
ratesse. Nogle Maaneder derefter, d. 2. September 1923 kom Døden
efter et kortere Sygeleje som en Befrielse og som en Afslutning paa et
langt og et ganske ualmindelig virksomt Liv. Et Liv, som havde udfoldet
sig fra den klassiske Tid i Sorø gennem den grundtvigske Skoleperiode
til den moderne sociale Bevægelse, og hvis Grundtone kunde udtrykkes