65 / 289
NATALIE ZAHLES NÆRMESTE MEDARBEJDERE
naar hun sad ved Klaveret og spillede og sang de Melodier, hun elskede
og naai hun stod paa Katederet eller ved Festbordet og talte paa sin
jævne vægtige Maade. Og bag ved det ydre laa Mennesket, det fromme
og dybt alvorlige, der kunde være tungsindigt, men som ogsaa havde
Adgang til Glædens sprudlende Kilder og kunde gøre andre glade med
sin muntre Spøg. Alt dette hos hende elskede Frøken Zahle. Der var
Moltk?
t t Stæfk tN enfkf b med SensidiS dyb Beundring. Comtesse
Moltke var taknemlig for al den Rigdom, som Venskabet tilførte hende
og røken Zahle saa op til hendes afsluttede Personlighed, der var mere
al een Støbning — derfor ogsaa mere eensidig — end hendes var. Mere
en een af Frøken Zahles Handlinger kan føres tilbage til Hensynet til
Comtesse Moltkes Dom. Og som Frøken Zahle beundrede hende selv,
leundrede hun hendes Skole. Det var, som om den vaagne Kritik, hvor-
n
nU tl a
!,
Saa Paa SU 6get’ forstummede over for Vennens. Dér var
alt godt. At dette undertiden kunde skurre i hendes egnes Øren, kan ikke
undre; men Forbindelsen mellem de to Skoler var for stærk til at kunne
rokkes, og det er maaske det bedste Bevis paa, hvor stærkt de to Person-
)!§/
? tet sammen, at deres Skoler endnu føler Samhørig
heden. Paa N. Zahles Skoles Festdag vil der derfor ogsaa gaa mange
kærlige og taknemlige Tanker ud til E. Bays og Th. Moltkes Skoler og
til Natalie Zahles Ven, Comtesse Th. Moltke.
B e r t h a C l a u s e n ,
senere gift med Købmand
H a h n ,
er født i Sønder
borg d. 13. November 1848 som Datter a fen af Byens velhavende Køb
mænd. Hendes let alsiske Dialekt og en ejendommelig værdig Jævnhed
mindede Livet igennem om denne Afstamning. Hun havde en lykkelig
Barndom 1 det hyggelige Hjem, hvor man adskilte sig noget fra det af-
mindehge Borgerskab ved at sætte Pris paa Læsning. Det var mest tyske
Klassikere, der stod i Bogskabet; men da Sønderborg blev Garnisonsby
og de tilflyttede Officerer blev Lærere i Dansk i Pigeskolen, lukkede den
danske Litteraturs Skatte sig op for den ivrige lille Læserinde. Ellers nød
hun Livet i den kønne lille Provinsby og gik op i dens smaa Begivenheder,
begærligt lyttende til de mærkelige Frasagn om den fjerne Hovedstad’
fuldstændig ubekymret over for truende politiske Farer, og overbevist
om, som især Ungdommen var det, at fik vi Krig, saa sejrede vi jo nok
igen.