70 / 289
68
MARTHA STEINTHAL
over hende; men det alvorlige Grundpræg forlod hende efter Datterens
Død kun sjældent.
Billedet af Fru Hahn vilde imidlertid være ganske forfejlet, hvis den
sidste Side af hendes Personlighed, Billedet a f den videnskabeligt inter
esserede og videnskabeligt arbejdende Kvinde ikke kom med. Den teolo
giske Interesse begyndte hos hende i 8oerne. Hun hørte i Vinteren 1880
81 nogle Bibellæsninger, som daværende cand. teol. Krarup holdt paa
Skolen over Troslæren. De gav hende Lyst til at gaa videre og til at tage
Timer i Dogmatik hos Krarup. De store Vanskeligheder, som laa i den
gængse Inkarnations- og Forsoningslære, gik derved op for hende. Uden
at anfægte hendes personlige Trosliv tilfredsstillede de nyere Tanker,
som hendes Lærer fremstillede for hende, hendes Forstand og Videns
trang. Efterhaanden kom hun ind paa det moderne Bibelsyn. Det strenge
traditionelle: »Der staar skrevet« rokkedes for hende, og hun kastede sig
med stor Iver over bibelkritiske Studier, særlig af GI. Testamente. Hun
havde allerede læst Græsk og tog nu Timer i Hebraisk. Hendes Lærere
var foruden Dr. Krarup Prof. Jakobsen, Prof. Buhi og nuv. Biskop
Gøtzsche. De omtaler med Beundring hendes sjældne Tankekraft og den
Fordomsfrihed, hvormed hun gik ind paa det nye Syn baade i historisk
og litteraturhistorisk Henseende. En Teolog, som klagede over Kvinder
nes gennemgaaende Mangel paa systematisk Evne, tilføjede: »undtagen
Fru Hahn«. Med forunderlig Energi gennemførte hun sine Studier, be
nyttende enhver Tid, som det travle Skoleliv levnede hende. Det nye
Syn paa GI. Testamente virkede befriende paa hende. Hun blev ikke
træt af at forsikre, at det havde aabnet hendes Øjne for uanede religiøse
Værdier, særlig hos Profeterne. Naar det gjaldt Ny Testamente, var hun
varsommere; hun gik ikke længere med, end hun kunde forene det med
sit faste Trosstade.
Det, hun vandt gennem sine Studier, gjorde hun frugtbringende i sin
Undervisning og i sin litterære Produktion.
Begge Steder lærte hun efterhaanden stor Varsomhed. Hvor over
bevist hun var om de nye Sandheder, og hvor stærkt hun end følte Trang
til at være med til at udbrede dem, saa fornægtede hendes Opdragersind
over for de unge sig heller ikke paa dette Punkt. Hun lærte af deres Æng
stelse at fare med stor Lempe for ikke at komme til at skade der, hvor
det var hendes Hjertenstrang at bygge op. Mere uforbeholdent kunde
hun give sig hen i de Bibelforklaringstimer, som de yngre Lærerinder